Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 37
Vinterbyøster (1973)
 
 
  Genre: Julekalender
Instruktør: -
Medvirkende: Julius, Morten Post, Dorabella m.fl.
Varighed: 342 minuttter
  Originalsprog: Dansk
Distributør: Nordisk Film
Udgivet: 2005
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Familien Caramella bor hvert år en måned i Vinterbyøster. De har Cirkus Caramella og de bruger måneden til at træne til næste sæson. Hr. Stempelkvist er den, der sørger for ro og orden i den lille by, og derfor blander han sig i alt og ingenting. Cirkusfamiliens datter Dorabella finder sammen med bagersønnen Julius, og han begynder at få cirkusdrømme.

Jeg har udsat børn i alderen 6-8 år for Vinterbyøster, og unger i dag er forvænte med action og spænding, så Vinterbyøster fængede slet ikke. Den er alt for kedelig og langsommelig.

Derimod ungernes forældre syntes, det var et herligt nostalgisk gensyn med deres barndoms julekalender. Det var dengang, der ikke var DVD, så man skulle partout sidde foran skærmen på et bestemt tidspunkt for at følge med, og det var i og for sig også ganske hyggeligt.

Jeg kan selv huske Vinterbyøster fra min barndom, men jeg vil nok give ungerne ret i, da jeg genså den, at den er en anelse stillestående og kedelig. Vi er jo blevet stopfodret med tempoprægede film gennem tiderne, og Vinterbyøster rykker faktisk ikke en meter.

De tre klaptræer skyldes nostalgien og minderne, der kom frem fra min egen barndoms jul. Ak ja.

Jeg tror, at børn under fem år, nok vil synes den er sød og sjov, men de skal ikke være ældre.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Alt om det at være katteejet
© 2005-2017