Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Vildanden (1984)
 
 
  Genre: Drama
Instruktør: Henri Safran
Medvirkende: Liv Ullmann, Jeremy Irons, Lucinda Jones m.fl.
Varighed: 89 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Criterion Film
Udgivet: 3. marts 2009
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Harold (Jeremy Irons) og hans hustru Gina (Liv Ullmann) driver sammen et lille fotostudie. Deres fælles øjesten er deres 13-årige datter Henrietta (Lucinda Jones) og bedstefaderen, der residerer oppe på loftet.

Harolds gamle ven, Gregory (Arthur Dignam), kommer på besøg. De har ikke set hinanden de sidste 16 år, så gensynsglæden er stor. Gina har tidligere været tjenestepige hos Gregorys familie, så de kender også hinanden.

Gregory synes at Harold og Ginas ægteskab ikke er særligt godt og bygger på uærlighed. Han begynder - i god mening - at hive skeletter ud af skabene og ikke mindst Ginas fortid bliver afdækket. Gregory mener det godt med sin indblanding, men fatter ikke at han er godt i gang med at ødelægge ægteskabet.

Vildanden er en filmatisering af Henrik Ibsens drama fra 1884, og den fremstår meget stift og utroligt fantasiløst lavet. Der mangler i den grad drive og karakter, til trods for at det er stærke skuespillere, der er med.

Henrik Ibsen (1826-1906) var en af de store norske samtidskritikere, der stod bag dramaer som blandt andre Hedda Gabler fra 1890 og nok det mest spillede teaterdrama verden over, Et Dukkehjem, fra 1879. Disse markante dramaer fik stor betydning for kvindesagen og kvindefrigørelsen.

Det er meget stærke dramaer med kvinder i fokus, og derfor er det synd, at instruktøren bag Vildanden (The Wild Duck), Henri Safran, i den grad lader Liv Ullmann underspille sin rolle som Gina i Vildanden.

Det er nærmest at skamskyde en vildand og lade den dø en langsom død. Men måske har instruktøren ikke sat sig ordentlig ind i Henrik Ibsens fantastiske samfundskritiske synspunkter. For enhver, der har enten har læst eller set en filmatisering eller sågar skuespillene Hedda Gabbler og Et Dukkehjem, kan nok aldrig nogensinde glemme disse stærke kvinder, Hedda og Nora.

Vildanden kommer desværre ikke på nogen måde ind under huden og er dræbende kedsommelig. Det er trist, for historien er god. Der er ikke det store bid i de ægteskabelige problematikker og de kunne sagtens have været trukket mere tydeligt op.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Alt om det at være katteejet
© 2005-2017