Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Vestens Vildkatte (1971)
 
 
  Genre: Western
Instruktør: Christian-Jaque
Medvirkende: Brigitte Bardot, Claudia Cardinale, Michael J. Pollard m.fl.
Varighed: 91 minutter
  Originalsprog: Fransk
Distributør: On-Air Video
Udgivet: 2. december 2008
Anmeldt af: Jann Kalf Larsen
 
 
Franske westerns er måske ikke lige dem, der er flest af, men Vestens Vildkatte (Les Pétroleuses) er ikke desto mindre en af slagsen. Den byder da også på en lang række populære, franske skuespillere, ligesom dialogerne i filmen fortrinsvis er på fransk!

Louise, kendt som Frenchie King (Brigitte Bardot), leder en pigebande, der blandt andet begår togrøverier. Efter et af disse røverier, hvor de får et stort og værdifuldt udbytte, beslutter de at købe en gammel ranch og det tilhørende land, uvidende at området er rigt på oliekilder.

Marie Sarrazin (Claudia Cardinale) og hendes fire brødre får imidlertid nys om den værdifulde jord, og beslutter sig for at overtage den. Men Louise har ikke tænkt sig at forlade sin ejendom frivilligt, så der er lagt op til et opgør mellem de to sexbomber.

Mellem de to vildkatte står en temmelig uduelig sherif (Michael J. Pollard), der skal sikre lov og orden i westernby, som hovedsagelig er befolket af franskmænd. Hans situation bliver ikke nemmere af, at han selvfølgelig forelsker sig håbløst i begge de smukke, bandeledere.

Plottet er temmelig banalt, men Vestens Vildkatte er ikke desto mindre ganske underholdende. Og ulig flertallet af westerns bydes der ikke kun på dybe udskæringer, men også glimt af bare bryster.

Og så byder Vestens Vildkatte også på en ganske forrygende tøsefight mellem de to hovedrolleindehavere. Alene den, gør næsten hele filmen værd at se!
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Alt om det at være katteejet
© 2005-2017