Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 256
Venom (2005)
 
 
  Genre: Gyser
Instruktør: Jim Gillespies
Medvirkende: Agnes Bruckner, Jonathan Jackson, Rick Cramer m.fl.
Varighed: 83 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Buena Vista Home Entertainment
Udgivet: 25. april 2006
Anmeldt af: Katja Tinmark
 
 
En gammel haitisk bedstemor med voodoblod i årene forulykker på en bro en mørk nattetime, og derved er ondskaben sluppet ud. Den bosætter sig i Ray (Rick Cramer), som forvandles til den ondeste onde.

Som vanligt i gyserfilm er det fem unge mere eller mindre tumpede hysteriske mennesker, der nu skal redde både dem selv men også hele landsbyen fra død og undergang.

Og som vanligt i gyserfilm foregår det ude i naturen, i denne film i Floridas sumpe. Og som vanligt i gyserfilm dør de en efter en.

Det er skaberen af "Scream" og instruktøren bag "I Know What You Did Last Summer", der står bag, og så kan man jo næsten regne det hele ud.

Der er masser af blod, splat og makabre scener i Venom, selv om det er så forudsigeligt som noget. Men filmen er ganske underholdende, hvis man er i humør til at se en masse blod og høre en masse skrig og skrål.

Det er bestemt ikke en gyser i verdensklasse, og der er masser af huller i historien. Men forventer man at se en klassisk splattergyser, er Venom ikke det værste, man kan fodre afspilleren med.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
RadonHuset
© 2005-2017