Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 256
Urban Explorer (2011)
 
 
  Genre: Horror
Instruktør: Andy Fetscher
Medvirkende: Nathalie Kelley, Nick Eversman, Klaus Stiglmeier m.fl.
Varighed: 90 minutter
  Originalsprog: Engelsk/tysk
Distributør: Sunrise
Udgivet: 23. april 2012
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
25 meter under Berlin findes over 25.000 tunneler, hvor omkring to tredjedele er lukket af.

Disse tunneler blev brugt under Nazi-perioden som skjul og under Stasi-perioden som flugtveje fra øst mod vest. Mange af disse tunneler rummer grufulde historier og minder, og derfor er det nu blevet et fænomen for turister at tage på tunnelsightseing.

Mickey, Mallory, Haiku og Olympia er fire turister, der har hyret en lokal guide, Dante, til at tage dem med ned i dybet. Turen skal gå til den tilmurede tunnel Fahrer-bunkeren, der efter sigende skulle rumme enestående nazi-grafittier. Netop af den grund er den lukket af, så nynazister ikke kan få et slags tempel at dyrke.

De er blevet udstyret med nicknames af sikkerhedsmæssige årsager, da det ikke er lovligt at gå ned i disse tunneler. Det er heller ikke helt ufarligt.

Desværre kommer Dante slemt til skade på tilbagevejen, og to af de fire må hente hjælp. De to andre bliver hos Dante, og her overraskes de af en venlig eneboer, Armin (Klaus Stiglmeier), der tilbyder dem deres hjælp. Dante bliver bugseret til Armins beskedne bolig i tunnelen, og nu starter et sandt mareridt for dem ...

Urban Explorer byder på spænding, spænding og spænding. Samt snigende gys og rædsel. Selve konceptet med tunnelsightseing tiltaler mig i den grad.

Lige den form for eventyr, jeg selv ville vælge i Berlin. Bare ikke med samme udfald som de fire turister oplevede.

Historien er god og sammenhængende. De fire turister spilles glimrende af Nathalie Kelley (Mallory), Nick Eversman (Mickey), Catherine de Léan (Olympia) og Brenda Koo (Haiku). De er heldigvis ikke så stereotype, som man på det nærmeste forventer af en horror med dette tema.

Det femte klaptræ går udelukkende til Klaus Stiglmeier. Han er genial i rollen som eneboeren med sin helt egen agenda. Han vandt da også Festival Trophy som bedste skuespiller på Screamfest. Han udstråler en fantastisk karisma, der i den grad højner Urban Explorer.

Instruktøren Andy Fetscher har skruet en god, nervepirrende horror sammen, hvilket han også blev belønnet for ved Screamfest. Han bliver helt bestemt spændende at følge fremover.

Urban Explorer er helt klart et must i samlingen. Det er sublim underholdning fra start til slut. Jeg kan kun anbefale den på det varmeste.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Akupunktur og massage
© 2005-2017