Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 121
Undskyld jeg forstyrrer (2011)
 
 
  Genre: Komedie
Instruktør: Henrik Ruben Genz
Medvirkende: Sara Hjort, Nicolas Bro, Lotte Andersen, Søren Østergaard m.fl.
Varighed: 90 minutter
  Originalsprog: Dansk
Distributør: Nordisk Film
Udgivet: 1. maj 2012
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Helene (Sara Hjort Ditlevsen) er en forvirret, ung pige på 22 år.

Hun bor hos sin yderst dominerende og kontrollerende mor (Lotte Andersen), der selv betegner sin datter som "et teknisk uheld". Faderen er ukendt.

Helene ønsker at finde sin far - meget brændende endda, men hun kan ikke få mor til at røbe det. Mor går kun op i sin hund, Lille Bjørn (Eddie).

Men engang imellem er skæbnens veje uransagelige og uforudsigelige. Helene er ude at lufte Lille Bjørn og havner på et lille økonomisk trængt teater, Tribunen.

Her kommer hun måske nærmere i sin søgen på sin ukendte far blandt teatrets aktører. Disse tæller et skønsomt persongalleri. Her er selvmordskandidaten Beate Franck (Stine Stengade), den angstplagede manuskriptforfatter Allan (Nicolas Bro), "karakter"skuespilleren Steen Storgaard (Peter Gantzler) og, ikke mindst, teaterdirektøren Morten (Søren Østergaard).

Undskyld jeg forstyrrer er absurdskuespil om et absurdt teater, og det er mere absurdt end det er komisk. Men hele historien holder, og der er mange skønne episoder.

Det er instruktøren Henrik Ruben Genz, der også stod bag Frygtelig lykkelig, som endnu engang har formået at skrue en noget anderledes komedie sammen.

Karakterne er vist nøje udvalgte og passer perfekt sammen. Hver især giver deres rolle et meget surrealistisk og troværdigt touch. Især er jeg vild med Lotte Larsen (Oh Happy Day) i rollen som den meget vanskelige mor.

Men også Nicolas Bro (Offscreen), som den agorafobiske, selvglade forfatter, er helt fantastisk. Han spænder vidt og er en af dansk teater- og filmscenes helt store talenter.

I hovedrollen ses en velspillende Sara Hjort Ditlevensen, som er en af de forholdsvis nye, unge skuespillere. Og hun er ganske bedårende - især som hund.

Alt i alt er Undskyld jeg forstyrrer en sjov, lille, absurd komedie om søgen efter sine rødder og måske finde noget helt andet.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
RadonHuset
© 2005-2017