Under Regnbuen er en film om familier på randen af sammenbrud og rustende kærlighed.

I filmen møder vi Sandro (Arthur Dupont), der, som i et eventyr, møder hvad der ligner hans livs udkårne, Laura (Agathe Bonitzer). Laura er en ung kvinde, der hele livet har ventet på at møde den eneste ene, hvilket går som smurt, indtil hun pludseligt står med to af slagsen.

Sandro er en ung musiker. Han kæmper med økonomien og søger sin fars anerkendelse, mens han stræber efter at nå til tops i livet.

I centrum står Pierre (Jean-Pierre Bacri), faderen til Sandro. Han er ved at gå i spåner over sit fallerende forhold til sønnen og sin manglende evne til at dedikere sig til familielivet hos den nye kvinde i sit liv, Eléonore (Valérie Crouzet).

For at gøre ondt værre, har han mødt en spåkone, der har forudsagt hans dødsdag. Hvilket tilfældigvis er datoen, hvor Eléonore planlægger at flytte fra ham, og datoen, hvor Sandro skal giftes med Laura.

Under regnbuen (Au bout du conte) er indrammet af referencer til gamle eventyr, men selve historien er langt fra så rosenrød som man ville forvente. Alle forholdene i filmen virker på overfladen åbenlyse, men der går sjældent længe før de grimme sider begynder at vise sig.

Laura og Sandros forhold ser perfekt ud, indtil Laura falder for den mystiske Mr Wolff (Benjamin Biolay). Samtidig virker Pierre og Eléonores forhold som et forhold, der burde fungere, men Pierre distancerer sig selv fra hende og tåger igennem sin tilværelse uden noget formål. Det lyder måske deprimerende, men filmens tone er finurlig og umiskendeligt fransk.

Det er en komedie og et drama, men ikke i den traditionelle forstand, hvor man griner over absurditet og vittige punchlines. Det er hovedsageligt et drama, men komedieaspektet skinner igennem i måden personerne interagerer med hinanden.

Pierre er en trist personlighed. Men hans situation og hans reaktioner har en vis tragikomisk kvalitet, der på mange måder virker troværdig og naturtro.

Under Regnbuen er en interessant fortælling, der fungerer takket være godt skuespil fra alle parter og et meget naturligt, dialog-drevet manuskript. Der er mange ligheder med Mike Leighs film som Another Year osv. Film, hvor et stort galleri af forskellige karakterer kæmper med deres personlige problemer og forsøger at finde deres plads i problemet.

Hvis man leder efter et godt, finurligt drama, der har sine fødder solidt plantet i virkeligheden, uden at det bliver tørt, så bør man give Under Regnbuen en chance.