Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 78
Ulf Pilgaard - Komik og satire fra fem årtier (2010)
 
 
  Genre: Underholdning
Instruktør: -
Medvirkende: Ulf Pilgaard, Dirch Passer, Lisbet Dahl, Claus Ryskjær m.fl.
Varighed: 120 minutter
  Originalsprog: Dansk
Distributør: NTC Film
Udgivet: 19. oktober 2010
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Ulf Pilgaard blev født 15. november 1940. Han kan således i år fejre sin 70 års fødselsdag.

Han har i fem årtier markeret sig stærkt som en af Danmarks mest morsomme og alsidige kunstnere. Han spænder over revy, satire, komik og til de mere alvorlige karakterroller, som for eksempel i Arven og Kongekabale.

Nu udkommer denne dvd med to timers underholdning med de bedste klip fra Ulf Pilgaards mangeårige karriere inden for revyer og tv-satirer. Jeg er fra en lidt ældre årgang og kan derfor huske disse fantastiske satireshows, som den Gode, Den Onde og Den Virk'lig Sjove, TV-Ansjosen, UHA UHA og Klikk.

Så det er et dejligt gensyn - ikke blot med Ulf Pilgaard, men også med Karl Stegger, Dirch Passer, Ove Sprogøe, Buster Larsen, Lisbet Dahl og Claus Ryskjær.

Dvd'en byder på klip startende fra 1968, henover 70'erne og frem til nu. Udover satireklippene vises også klip fra Cirkusrevyen 2008 og Cirkusrevyen 2009.

Ulf Pilgaard er en mester i at parodiere tidens kulturpersonligheder, hvilket ses i hvilket der nærmest er blevet hans vartegn, som Dronning Margrethe. Men også Jørgen Thorgaard, Poul Nyrup Rasmussen og, ikke mindst, Hanne Bech Hansen får en veloplagt tur.

Ulf Pilgaard - Komik og satire fra fem årtier er en herlig dvd, der nok skal få smilene frem. En af de mange perler er Horoskopet fra 1971, hvor Ulf Pilgaard og Dirch Passer gennemgår stjernetegnene. Det er et forrygende klip og heldigvis det klip, hvor Dirch Passer får hylet Ulf Pilgaard ud af det.

Men som skrevet er skiven spækket med perler, der simpelthen bare må nydes. Desværre er det ikke tekstet, hvilket er synd og skam.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Alt om det at være katteejet
© 2005-2017