Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
U-Boat (2004)
 
 
  Genre: Thriller
Instruktør: Tony Giglio
Medvirkende: William H. Macy, Lauren Holly, Scott Caan m.fl.
Varighed: 93 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Nordisk Film
Udgivet: 23. juni 2004
Anmeldt af: Jann Kalf larsen
 
 
Da jeg hørte, at U-Boat var kommet til anmeldelse, meldte jeg mig skyndsomt frivilligt, da jeg tidligere har anmeldt bl.a. Das Boot. Så ubåds-film måtte jo lige være min genre ...

Jeg blev bestemt heller ikke skuffet over denne film. I korte træk er handlingen, at en amerikansk ubåd, efter at have sænket en tysk ubåd, bliver torpederet af en anden tysk ubåd, så de må gå til overfladen, hvor de overlevende kan redde sig ud i Atlantens kolde vand.

Mod forventning bliver de overlevende amerikanere reddet af deres tyske banemænd og taget til fange. Desværre bringer amerikanerne en smitsom meningitis-epidemi med om bord. Og snart gør sygdommen kraftigt indhug i såvel tyskere som amerikanere.

Da den tyske ubåd samtidig er ved at løbe tør for brændstof og proviant, ender det med, at amerikanere og tyskere bliver nødt til at samarbejde for at redde livet. Men mytteri og panik undervejs spiller også kraftigt ind i udviklingen på historien.

Og så skal jeg ikke afsløre mere af denne handling, som jeg på forhånd havde forventet ville være lidt pladderromantisk. Selvfølgelig fornægter Hollywood sig ikke, men filmen er absolut langt over gennemsnittet af denne type film. Og jeg kan kun anbefale den. Ikke mindst, da der er mange flotte og også hårrejsende scener undervejs.

Og så kunne jeg ikke undgå at bemærke, at tyskerne i filmen rent faktisk taler tysk. Det er man faktisk ikke vant med i amerikanske film, da amerikanere generelt ikke er til undertekster. Det synes jeg trækker gevaldigt op og er med til at give filmen et mere autentisk præg, end hvis tyskerne i filmen blot havde talt gebrokkent engelsk. Herligt!
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Akupunktur og massage
© 2005-2017