Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 256
Two Evil Eyes (1990)
 
 
  Genre: Horror
Instruktør: Dario Argento, George A. Romero
Medvirkende: Adrienne Barbeau, Ramy Zada, Harvey Keitel, Madeleine Potter m.fl.
Varighed: 120 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Another World Entertainment
Udgivet: 10. april 2008
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Two Evil Eyes (Due occhi diabolici) består af to horrorhistorier inspireret af Edgar Allan Poe og instrueret af de to italienske mesterhorrorinstruktører Dario Argento og George A. Romero

Første historie er The Facts in the Case of Mr. Valdemar. Den gamle
Mr. Valdemar (Bingo O’Malley) ligger for døden i sit hjem.

Hans forholdsvise unge kone Jessica (Adrienne Barbeau) vil naturligvis gerne have fingre i formuen, så i samarbejde med elskeren og huslægen Robert (Ramy Zada) forsøger de at få Mr. Valdemar til at skrive under papirerne via hypnose.

Men Mr. Valdemar dør, og desværre mens han var i hypnose, så døren til det hinsides står åben.

Den anden historie er The Black Cat, hvor fotografen Rod Usher (Harry Keitel) har fået lov til at fotografere bizarre mordgerningssteder til sin fotobog Metropolitan Horrors. Hans kæreste Annabel (Madeleine Potter) har taget en sort herreløs kat til sig, og det huer just ikke Rod.

Rod piner katten til døde, og Annabel indser, at Rod er fuldstændig uden for pædagogisk rækkevidde, og beslutter sig for at forlade ham.

I mellemtiden begynder den døde kat at hjemsøge Rod, der til sidst mister den sidste rest jordforbindelse og begår mord – foranlediget af den mystiske sorte kat med den hvide plet.

The Facts in the Case of Mr. Valdemar virker en kende langtrukken, men der er da nogle få gode gys samt dejlige humoristiske dialoger. Derimod er The Black Cat helt forrygende.

Den er dejlig bizar og grotesk. Både Harry Keitel og Madeleine Potter yder hinanden et godt med- og modspil.

Handlingen udspilles i et godt tempo og med gode dialoger. Der er dejlig mange små makabre finesser med.

Two Evil Eyes udgives i en nyrestaureret og ucensureret udgave, der vil vække begejstring hos Argento og Romero fans, og i det hele taget tilhængere af horrorgenren.
Two Evil Eyes er absolut værd at fodre afspilleren med, hvis man har lyst til gys, zombie og en sur kat.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
RadonHuset
© 2005-2017