Grækenland under 2. verdenskrig. Byen Saloniki er ghetto for de mennesker, der ikke falder ind under Das Führers racepolitik, hvilket vil sige, jøder, homoseksuelle og sigøjnere. Heriblandt Salamo Arouch og hans familie.

En skønne dag beordres alle beboere til at møde ved jernbanen for at få et bedre liv i Polen. Som sagt så gjort og en hel ghetto bliver fragtet til koncentrationslejren Auschwitz Birkenau. Her bliver familien Arouch splittet op og adskilt fra de kvindelige familiemedlemmer.

Livet er barskt og uforståeligt i barakkerne. Mændene slider i stenbrudene eller krematorierne. Det er hårdt og opslidende. Men fange nr. 86954 alias Salamo (Willem Dafoe) har en fordel i forhold til de andre fanger. Han er tidligere Balkanmester i mellemvægt.

Han kan således skaffe sig lidt ekstra fordele, blandt andet lidt brød, så han kan holde sin far og bror i live. Så længe Salamo bokser mod de andre fanger og vel at mærke vinder, nyder han fangevogternes gunst og kan holde sig i live. Men spørgsmålet er blot, hvor længe gider nazisterne muntre sig med boksekampe?

Det er en trist og barsk historie, Triumph of the Spirit lægger for dagen. Den er ydermere inspireret af virkelighedens Balkanmester Salamo Arouchs historie, hvilket gør filmen endnu en tand skarpere og mere betagende. En anden force er, at filmen er optaget i Auchwitz Birkenau, hvilket giver et endnu mere dystert skær. Det var for øvrigt den første film, der blev optaget i koncentrationslejren.

Willem Dafoe spiller fremragende og han trænede i månedsvis med Mike Tysons boksetræner, så han kunne virke endnu mere overbevisende i boksescenerne. Hvilket er lykkes ganske godt.

Triumph of the Spirit er ikke så følelsesladet som for eksempel The Grey Zone, og kommer slet ikke dybt under huden. Men den er absolut seværdig og betagende. Det moralske dilemma, fangerne sættes i, er ganske godt spillet - et dilemma som også kan ses i Forfalskerne.

Triumph of the Spirit er et lidt anderledes krigsdrama og kan absolut anbefales.