Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Transcendence (2014)
 
 
  Genre: Sci-fi
Instruktør: Wally Pfister
Medvirkende: Johnny Depp, Rebecca Hall, Morgan Freeman m.fl.
Varighed: 82 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Nordisk Film
Udgivet: 16. oktober 2014
Anmeldt af: Johnny Josefsen
 
 
Transcendence er den første film fra Wally Phister. En cinematograf, der nok er bedst kendt for at have samarbejdet med Christopher Nolan på hans Dark Knight-trilogi og hittet Inception.

Phister er en stilsikker cinematograf. Det afspejles også i denne film om et af menneskehedens første forsøg på at lave en menneskelig AI (Artificial Intelligence = kunstig intelligens).

Et af de helt centrale temaer i filmen er menneskehedens frygt for det ukendte. Denne frygt manifesteres gennem terrororganisationen RIFT - en gruppe, der bekæmper Web 2.0s greb om menneskeheden.

Frygten driver dem til at angribe Will Caster (Johnny Depp) og hans ligesindede i samme øjeblik som Will proklamerer, at han vil skabe en digital gud.

Det fører til, at Will Caster bliver dødeligt såret. I sine sidste dage samarbejder han med Evelyn Caster (Rebecca Hall) om at uploade sin bevidsthed til internettet og dermed skabe den første menneskelige AI.

I starten af filmen præsenteres RIFT som de onde. Men efter dette punkt bliver det tvetydigt. For hvor meget magt har Will Casters AI og hvad er hans intentioner?

Vi følger konflikten fra Evelyns side. Hun er stadig forelsket i Will efter at han er blevet digitaliseret og hun mener stadig, at hun kan se spor af hans menneskelighed.

Vi ser RIFT fra hendes perspektiv: Som en gruppe, der bekæmper fremskridtet. Og vi ser Evelyns medarbejdere, der kæmper med deres egen frygt for Will.

Folk strømmer til udefra for at få hjælp. Syge mennesker modificeres med Wills selvopfundne nanoteknologi.

Nanoteknologien gør dem til stærkere mennesker end før. Men de åbner samtidig deres sind, så Will kan overtage deres fri vilje, når det er nødvendigt.

Det er et skræmmende scenarie. Men nogle gange er man måske nødt til at give lidt, for at skabe en bedre fremtid ...

Man kunne forvente, at filmen ville præsentere Will Caster som den ultimative ondskab. En AI, der vil gøre menneskeheden til sine slaver.
Men i Transcendence skabes der i stedet en gråzone. For hvad er intentionerne og hvad er prisen?

Evelyn Caster er hjertet i filmen og står som en skarp kontrast til Will Casters forlorne menneskelighed. Deres samspil er fortræffligt og hendes tvivl afspejles i de mange samtaler med Will.

I starten er det et passioneret forhold, der løbende bliver mere og mere komplekst. Lige indtil tæppet trækkes væk under Evelyn og efterlader hende i en tilstand af tvivl.

Transcendence er en film, der tager sig god tid til at fortælle sin historie. Men som også rejser en masse spændende spørgsmål undervejs.

Transcendence er både en veldrejet science fiction fortælling af den gamle skole og et velfungerende kærlighedsdrama.

Filmen kan af og til kræve, at man accepterer ideen, før man får det tiltænkte pay-off. Men som helhed er det en ganske udmærket science fiction-fortælling.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Akupunktur og massage
© 2005-2017