17-årige Sara (Rosalinde Mynster) lever i en harmonisk familie bestående af far Andreas (Jens Jørn Spottag), mor Karen (Sarah Boberg), lillesøster Elisabeth (Sarah Juel Werner og lillebror August (Jacob Ottensten). De bor i en rolig forstad i en rolig by og så er de Jehovas Vidner.

Deres hverdag består foruden arbejde og skole af møder i Rigssalen og forkyndelser. Saras far træder ved siden af, og det ender med skilsmisse. Børnene får det tunge valg at beslutte, hvem der skal blive boende i huset sammen med dem. Valget falder på far, for selv om han er den skyldige, angrer han trods alt og skal tilgives.

Under en fest møder Sara den 23-årige Teis (Pilou Asbæk), som forelsker sig vanvittigt i hende. Men forholdet er problematisk, da han ikke er Jehovas Vidne. De må ses i smug, men naturligvis bliver det opdaget.

Dette bevirker et forbud mod at se ham, dels fra familiens side og dels fra menighedens side, hvor Sara må stå til ansvar over for De Ældste, anført af den karismatiske John (Anders W. Berthelsen).

Sara vakler mellem sin stærke tro og den lige så stærke menighed og sin kærlighed til Teis. Han går endda så langt at han forsøger at blive et Vidne, men han kan ikke acceptere troen.

Nu må Sara vælge om hun vil have friheden til at elske, hvem hun vil og blive udstødt fra familie, venner og menighed, eller om hun vil blive i troen og opgive sin kærlighed.

Det er en fin og sober film om et meget vanskeligt emne, som har skruet sammen. Han står også bag den prisbelønnede Drømmen, og lige som Drømmen var baseret på en sand historie, er >b>To verdener ligeledes inspireret af virkelighedens verden.

Det unge par, Sara og Teis, henholdsvis spillet af Rosalinde Mynster og Pilou Asbæk, virker meget troværdige. Sara som i starten er i fuld harmoni med sig selv men senere bliver tvivleren og Teis, som forsøger at forstå og blive en del af Saras verden. Det er eminent godt spillet.

To verdener virker lidt langtrukken og tung i starten, men man lever sig hurtigt i de dilemmaer og problematikker, som historien lægger op til.

To verdener hetzer bestemt ikke mod Jehovas Vidner eller deres værdier og normsæt, men sætter mere fokus på kærlighedens svære valg både inden for egne rækker og udenfor.

Livet og kærligheden er ikke altid lige let, og slet ikke når tro og ikke-tro støder sammen. Dette beskriver To verdener med fintfølelse og forståelse.