Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 40
Tokyo Decadence (1992)
 
 
  Genre: Drama
Instruktør: Ryu Murakami
Medvirkende: Miho Nikaido, Masahiko Shimada, Sayoko Amano.fl.
Varighed: 135 minutter
  Originalsprog: Japansk
Distributør: Another World Entertainment
Udgivet: 29. november 2007
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Ai (Miho Nikaido) er en såkaldt hentai, som nok bedst kan oversættes til perverteret luder med speciale i det lidt mere avancerede. Hun eskalerer i det mere særprægede så som dominans, s/m, kvælningssex, ydmygelse, shibari (japansk bondage) og lignende. Hvor det vel at mærke er hende, der er den ydmygede og den dominerede.

Ai forsøger at få mening i sin tilværelse, men den eneste hun elsker er gift, så hun hænger fast i det perverterede miljø i Tokyo, som hun dog tiltrækkes af og vælger.

Der bliver ikke sagt mange ord i Tokyo Decadence (Topazu). Det hele hviler i lyssætningen, optagelserne og selve skuespillet.

Ai, som oversat betyder kærlighed, spilles af Miho Nikaido, og det er fremragende skuespil, hun lægger for dagen. Hun spiller så overbevisende, at det er en ren fryd.

Tokyo Decadence er en film, man skal give sig tid til, og man skal have et åbent sind for dette seksuelle univers, instruktøren Ryû Murakami fører beskueren ind i.

Dette univers består foruden af sex i alle afskygninger også af hengivenhed, tillid, sensuelle drømme og fantasier, der udleves og dog findes der også lidt kærlighed, og dette beskrives fint og følsomt i Tokyo Decadence.

Det er dejligt at se en film, der omhandler så kontroversielt et emne, uden at det på nogen måde bliver vulgært eller klamt. Der er dog enkelte scener, der kan virke frastødende for sarte sjæle. Og det er bestemt ikke en film for børn.

Tokyo Decadence er et stærkt, pirrende og til tider gribende erotisk drama, som jeg varmt kan anbefale.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Alt om det at være katteejet
© 2005-2017