Forside
Forside
Shenmen - akupunktur med hjertet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 37
Tim og Pernille er Vilde med Vilde dyr (2007)
 
 
  Genre: Dokumentar
Instruktør: Pernille Westh og Tim Roed Kristensen
Medvirkende: Pernille Westh, Tim Roed Kristensen, Mek Pek m.fl.
Varighed: 158 minuttter
  Originalsprog: Dansk
Distributør: On-Air
Udgivet: 7. august 2007
Anmeldt af: Kim Falkner og William, næsten 3 år
 
 
Mek Pek er fortæller i denne dokumentarfilm om Tim og Pernilles rejse verden rundt.

Pernille Westh er fotograf, og Tim Kristensen er dyreven. Mek Pek gør det godt og bidrager med et musiknummer i mellem hvert af afsnittene som hver omhandler et fremmed sted og dets natur og vilde dyr.

Vi starter i Ægypten og drager over Asien til Stillehavet og Nordamerika.

Et helt år tager rejsen for Tim og Pernille. Der fortælles levende om dyrene og der leges med formatet med talebobler og direkte henvendelser til de unge seere. Alt sammen med pædagogisk og engagerende.

Min medanmelder - William på knap tre år - var generelt godt underholdt af Tim og Pernille er vilde med vilde dyr.

Undertiden kom der kommentarer ala "Hvor er dyr henne?" og en enkelt gang greb han ud efter en tegneserie. Specielt afsnittet "Ægypten" fik ham til at savne dyrene og den lange scene med elefanter affødte behovet for tegneserien.

Men William var som nævnt godt underholdt og selvom han er lidt under det anbefalede alderstrin 4-10 år, kan dokumentarfilmen sagtens anbefales til hans aldersgruppe.

Om børn op til 10 år vil se det som kassetten anbefaler kan nok diskuteres. Men det er helt sikkert en film som børnene kan og vil se igen og igen.

Men sælg ikke filmen til børnene som en film om vilde dyr, for den er meget mere. Ja, faktisk sidder man i passager og venter på at dyrene dukker op. Man får til gengæld indsigt i fremmede kulturer og samfund.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Alt om det at være katteejet
© 2005-2017