Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
TiMER (2009)
 
 
  Genre: Komedie
Instruktør: Jac Schaeffer
Medvirkende: Emma Caulfield, John Patrick Amedori, Scott Holroyd m.fl.
Varighed: 99 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Another World Entertainment
Udgivet: 19. juli 2011
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
29-årige specialtandlæge Oona (Emma Caulfield) er lettere frustreret. Hun har endnu ikke mødt den eneste ene, og ventetiden er ulidelig.

Men det findes der heldigvis råd for i form af det tekniske vidunder TiMER'en.

Det er en elektronisk dims, der implanteres på håndleddet og derefter begynder nedtællingen til mødet med den eneste ene. Forudsat at implantatens ejers eneste ene også har fået en TiMER. Hvis ikke, forbliver TiMER'en ildevarslende tavs.

Det er det, der sker for Oona. Hendes TiMER er stille. Ingen nedtælling. Ingen indikation på hvornår hun møder sit livs kærlighed, og hvis hun var frustreret før, så er hun nu endnu mere frustreret.

Hendes venners TiMER'e tæller lystigt nedad. Hendes stedsøsters TiMER tæller ned fra 5.200 dage. Alle ser frem til deres møde med hver deres respektive livsledsager/ske.

Undtagen Oonas TiMER. Den er bare digitalt død. Men så indleder hun et forhold til Mickey (John Patrick Amedori), hvis TiMER allerede er på nedtælling ...

TiMER er er en sød og hjertevarm komedie, der også giver lidt stof til eftertanke. Jeg kan godt se fordelene ved at vide, hvornår ens sjæleven dukker op på arenaen. For så har man jo rig mulighed for at fordrive ventetiden med alt det sjove og uforpligtende.

Bagdelene kan jeg også få øje på. Ventetid - især hvis det drejer sig om flere år, kan være dræbende, og forventningens glæde er måske bedre end selve det forventede.

Jeg tror bare, at jeg foretrækker at leve i lykkelig uvidenhed om hvornår prinsen på den hvide (garanteret bovlamme) hest lunter ind i min manege.

Hvis jeg havde en TiMER, ville den også bare være død. Herregud, jeg kan ikke engang holde liv i en evighedsblomst, så jeg ville da blive trist over at have en TiMER implanteret. Ydermere ville jeg nok stresse mig selv helt op ved hele tiden at kigge på den.

Emma Caulfield i rollen som Oona er ganske bedårende og overbevisende. I det hele taget er samtlige skuespillere fine i hver deres roller og yder gode præstationer.

Historien er fin og kan nok bidrage til en del gode diskussioner om ægte kærlighed, hvis den findes, systematik, planlægning kontra bare leve livet lige her og nu og tage tingene som de kommer.

TiMER kan nydes af begge køn og er heldigvis ikke en decideret tøsefilm, men derimod et sødt kærlighedsdrama med et lille tvist af science fiction.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
RadonHuset
© 2005-2017