Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 121
Tid til forandring (2004)
 
 
  Genre: Komedie
Instruktør: Lotte Svendsen
Medvirkende: Waage Sandø, Kirsten Lehfelt, Jens Andersen m.fl.
Varighed: 91 minutter
  Originalsprog: Dansk
Distributør: Nordisk Film
Udgivet: 2005
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Jeg må lige bede læserne om at definere begrebet "komedie". For mig er det at grine og have en halvandentimes tid i lattervenligt selskab ... men ... jeg er åbenbart gået helt galt i byen.

Tid til forandring handler i bund og grund om ensomme, egoistiske mennesker blandt lige så selvoptagne ensomme mennesker, som ikke fatter en dyt af hele livet og tilværelsen omkring dem.

Bare for at nævne nogle af de karakterer, Lotte Svendsen har valgt at skildre, kan nævnes, sygehjælperen Inge (Helle Dolleris), der for at understrege sin egen selvstændighed og frihed, får sin elskede hund Kiwi aflivet, så hun kan deltage i pælesidning.

En anden Aage Sandø, som langsomt men sikkert graver sin egen grav, mens den total irriterende kone kun har et for øje - at få sit hjem præsenteret i Bo Bedre - og gud nåde og trøste manden, hvis han sidder sofapuderne flade inden da.

Jeg ved som skrevet ikke, hvad jeg har set. Om det er samfundssatirisk, tragi-komedie, socialrealisme eller hvad, men komedie - vil jeg skis'me ikke kalde det.

Det, der flår mig op på tre klaptræer er Claus Ryskjær, i rollen som måske den sidste glødende marxist i Danmark. Jeg har aldrig set et mere ensomt menneske skildret på film - heller ikke i Bænken. Jeg kunne ikke lade være med at fælde en tåre. Jeg tror, jeg aldrig har set Claus Ryskjær i en mere gribende rolle end denne. Og tro mig - jeg græd snot til sidst.

Lotte Svendsen har måske haft for mange tanker omkring denne filmproduktion, og det er gået galt. Hver enkelt historie er okay, men samlet er det kikset.

Der er personskildringer, tja faktisk fra mit eget liv og omgangskreds, som jeg nikker genkendende til, men i Lotte Svendsens udgave bliver det meget hult og intetsigende.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Alt om det at være katteejet
© 2005-2017