Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
This Sporting Life (1963)
 
 
  Genre: Drama
Instruktør: Lindsay Anderson
Medvirkende: Richard Harris, Rachel Roberts, Alan Badel m.fl.
Varighed: 128 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Criterion Film
Udgivet: 6. novmeber 2009
Anmeldt af: Jann Kalf Larsen
 
 
Frank Machin (Richard Harris) er en voldelig og bitter minearbejder. Grundet sin aggressivitet får han en plads på det lokale rugbyhold. Selv om han ikke er holdets bedste spiller, bliver han igen belønnet for sin aggressive spillestil ved at blive hentet over til klubbens bedste hold af klubejeren, Gerald Weaver (Alan Badel).

På banen går Frank ikke af vejen for at gøre brug af ufine tricks i en i forvejen meget fysisk sport. Såvel modstandere som medspillere kan risikere at blive ramt af hans næver eller albuer på banen.

Trods sin succes som sportsmand, har Frank langt fra den samme succes uden for banen. For eksempel synes enken, Margaret Hammond (Rachel Roberts), af en tidligere arbejdskollega, som han lejer et værelse hos, at han er omtrent lige så elegant som en elefant i en porcelænsbutik.

Alligevel lægger Frank an på hende og ender med at udnytte hende seksuelt. Men enken hverken kan eller vil gengælde Franks følelser. Efter et større skænderi om Margarets afdøde mand, flytter Frank væk fra enkens hjem,

Frank forsøger at finde kærlighed på andre måder, men uden succes. Heller ikke på rent sociale plan finder han den store succes. Blandt andet ser klubejeren og dennes kone, der tilmed lægger an på Frank, ham blot som en ting, der kan bruges og derefter smides væk.

Frank beslutter at vende tilbage til Margaret, blot for at konstatere, at hun er endt på hospitalet efter en hjerneblødning. Margaret udånder uden at være kommet til bevidsthed og Frank er nu helt på egen hånd ...

This Sporting Life er en mørk og dyster film om et menneske, der langt fra er i harmoni med sig selv og sine omgivelser, De sort/hvide optageler er med til at forstærke det mørke og dystre. Filmen emmer af følelser, der ikke får lov at komme frem.

Filmen, der er blevet kåret som en af de 50 film, man bør se, inden man dør, har modtaget en del priser, ligesom den blev nomineret til to Oscar-statuetter. Med en spilletid på over to timer, må jeg indrømme, at jeg kan komme i tanke om mange andre film, jeg hellere ville have set, inden jeg en dag flytter ind i en etværelses med låg,

Bevares, det er et socialt drama, der sikkert skildrer datidens England i en mineby ganske korrekt, men den bringer altså ikke det store følelsesregister frem i mig. Måske jeg bare er blevet så gammel og kynisk, at historien ikke rører mig synderligt,

Men ok, filmen er vel en form for klassiker, og håndværket er bestemt i orden. Skuespillerne yder også særdeles troværdige præstationer. Men anbefale den til andet end entusiaster, har jeg altså svært ved.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Alt om det at være katteejet
© 2005-2017