Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
The Weight of Elephants (2013)
 
 
  Genre: Drama
Instruktør: Daniel Borgman
Medvirkende: Angelina Cottrell, Anna Hewlett, Demos Murphy m.fl.
Varighed: 84 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Another World Entertainment
Udgivet: 3. april 2014
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Den 10-årige Adrian (Demos Murphy) er en ensom, lille gut. Han bor hos sin bedstemor og onkel i en lille by.

Hans mor har bare skippet ham af der og efterladt ham. Og han føler sig meget forladt. Onkel Rory er er psykisk ustabil og kun mentalt tilstedeværende i perioder.

Hans bedstemor er ikke ligefrem prototypen på en bedstemor. Hun er følelseskold og udviser ikke den store, pædagogiske forståelse over for Adrian.

Heller ikke på udefronten har Adrian det godt. Han bliver mobbet i skolen og passer slet ikke ind i klassen.

En dag forsvinder tre børn fra nabobyen, og dette sætter gang i Adrians fantasi. Han følger meget med i historien og da der samtidig flytter tre børn til byen, vækkes hans nysgerrighed endnu mere.

The Weight of Elephants er et yderst stillestående drama med ensomhed i fokus. Man kan i den grad fornemme Adrians totale ensomhed og fortvivelse, at man nærmest selv bliver en smule halvdeprimeret.

Adrian spilles af Demos Murphy og det er en kraftpræstation, denne dreng lægger for dagen. Han er så rørende og gribende, at det næsten bliver for meget.

Selve historien har en del huller og mangler, der aldrig bliver fyldt ud. Desværre. Der kunne godt have været mere kød på. For bipersonerne virker utroligt spændende og interessante. Men man kommer aldrig ind under huden på dem og deres respektive historier.

Man kan gøre et barn fortræd på mange måder, og dette skildres flot i The Weight of Elephants. Dels i form af Adrians følelse af forladthed hos sin familie. Dels hans problemer i skolen med mobning og gruppepres.

Og så er der hans ihærdighed med at finde en ven, der gider ham. Plus det spirende venskab, han trods alt får med de nye børn i byen.

Så der er lidt håb at spore i historien, men helt sammenhængende er den dog ikke. Men The Weight of Elephants er helt klart en film, der kan anbefales, og også vækker stof til eftertanke.

Så selvom den er langsom og stillestående, er det en film, man skal unde sig selv at se. Og reflektere over. Der er mange aspekter i problematikken, som er værd at tage en tænkepause med.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Akupunktur og massage
© 2005-2017