Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 256
The Violent Kind (2010)
 
 
  Genre: Horror
Instruktør: The Butcher Brothers
Medvirkende: Cory Knauf, Taylor Cole, Joe Egender m.fl.
Varighed: 85 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Another World Entertainment
Udgivet: 10. april 2012
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
MC-fyrene Q (Bret Roberts), Elroy (Nick Tagas) og Cody (Cory Knauf) er tre hårde gutter, der er vokset op i rockermiljøet.

Deres liv er præget af vold, narko og et ubrydeligt broderskab. Codys mor, som var med til at starte MC-banden The Crew Nor Cal, fylder 50 år og der er indbudt til fest i deres klubhus langt væk fra byen.

Det er en vild fest med masser af sprut, armlægning, nøgne kvinder og fed musik. Hele The Crew Nor Cal deltager. Også Codys tidligere kæreste, Michelle (Tiffany Shepis), og hendes lillesøster, Megan (Christina McDowell), deltager sammen med Michelles nye kæreste, Dave.

Dette giver en lidt dårlig stemning - især hos Cody. Festen ebber ud og de fleste drager ind mod byen igen. Q, Elroy, Cody og Q's kæreste, Shade, bliver. Megan bliver efterladt, da Michelle og Dave allerede er taget afsted.

Det varer ikke længe, før Michelle atter indfinder sig i hytten. Blodig og tilskadekommen. Tilsyneladende er hun og Dave kørt galt. Tilsyneladende.

For alt er ikke som man skulle tro og uhyggen breder sig ...

Jeg vil absolut ikke røbe mere her. Resten skal ses.

The Violent Kind blander en del genrer sammen, og det er lykkedes ganske godt. Der er lidt splatter, horror og sci-fi, og det hele er blendet godt og grundigt sammen med spænding og god gammel rockmusik.

Det er bestemt ikke blot endnu en biker-film. Eller endnu en horror-film. Der er mange elementer i, der giver associationer til blandt andet The Shining.

Jeg sad bare med en underlig følelse af deja vu. Jeg synes, jeg har set The Violent Kind før. Men jeg har ikke kunnet finde noget, der indikerer, at dette skulle være en re-make. Men meget underligt - især slutningen synes jeg, jeg kender andet steds fra.

Plottet i The Violent Kind er godt og næsten uforudsigeligt, selvom der er en del huller, som ikke bliver udfyldt. Skuespillet er fint og selve voldsscenerne er ganske realistiske.

The Violent Kind underholder fint og giver horror-genren et nyt pust - endda et tiltrængt pust - og holder spændingen hele vejen igennem.

Så jeg kan blot sige: "Have a good time of the Violent Kind".
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Alt om det at være katteejet
© 2005-2017