Forside
Forside
Shenmen - akupunktur med hjertet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 256
The Victim (2011)
 
 
  Genre: Grindhouse
Instruktør: Michael Biehn
Medvirkende: Michael Biehn, Jennifer Blanc, Ryan Honey, Danielle Harris m.fl.
Varighed: 90 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Another World Entertainment
Udgivet: 15. august 2013
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
De to politimænd, Cooger (Denny Kirkwood) og Jim (Ryan Honey), har taget to stripperveninder, Mary og Annie, med på picnic. Det er selvfølgelig ikke kun madkurven der trækker. Derimod vil mændene gerne have lidt hyggehejsa.

Cooger og Mary går afsides, og under akten kommer han til at brække halsen på hende. Eftersom begge mænd er politifolk, henholdsvis undercover narkobetjent og vicesherif, kan de ikke sætte karrieren på spil for en død stripper.

Googer og Jim beslutter sig for at begrave Mary og slå Annie (Jennifer Blanc) ihjel. Men hun flygter dybt ind i skoven og når frem til en hytte.

Her bor enspænderen Kyle (Michael Biehn), og han er nok den eneste, der kan hjælpe hende mod morderne ... Eller?

Grindhouse er betegnelsen for en type specielle, amerikanske biografer i 60'erne og 70'erne, hvor man kunne se to lavbudget-film for én films billetpris.

Filmene var ofte meget voldelige med masser af action, voldtægter og nedslagtninger. En af klassikerne indenfor Grindhouse er Savage Streets.

Biograferne, eller rettere deres filmudbud, blev meget populære. Filmene blev nemlig lavet direkte til de særlige biografer og gik dermed udenom Hollywoods strenge censur.

Genren uddøde i start-firserne, da hjemmevideoen, VHS og Betamax, overtog markedet. Siden har blandt andre Quentin Tarantino forsøgt at puste liv i genren igen.

I 2009 kastede den norske instruktør Reinart Kill sig også over genren. Det var med Hora, der således blev Norges første Grindhouse film.

Elementerne er til fulde tilstede i The Victim. Her er masser af vold, tortur, sex og action. Selve skuespillet er slet ikke så ringe, som i for eksempel Savage Streets. Men det er især Michael Biehn, der hæver niveauet.

Han er fremragende som den lidt tilforladelige, hjælpsomme enspænder med et vildt sindssygt glimt i øjet. Han kan virke afsindig sympatisk. Og alligevel vil man nok helst ikke være alt for meget alene med ham.

Et andet element, der højner The Victim, er selve opbygningen med flash-backs. Dette bevarer spændingen til det sidste, da man hele tiden er lidt usikker på personernes intensioner, og hvad der egentlig er sandheden.

Jeg følte mig godt underholdt og i rigtig godt selskab med The Victim. En film, der fortjener en plads på hylden med øvrige Grindhouse-udgivelser.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Alt om det at være katteejet
© 2005-2017