Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 256
The Serpent and the Rainbow (1988)
 
 
  Genre: Horror
Instruktør: Wes Craven
Medvirkende: Bill Pullman, Catht Tyson, Paul Winfield m.fl.
Varighed: 98 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Another World Entertainment
Udgivet: 2. oktober 2012
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
I 1978 dør og begraves haitianeren Christophe Durant, men syv år senere bliver han fundet vandrende omkring som en levende død.

Dette fænomen, zombifikation, som voodoo præster udfører, interesserer medicinalfirmet Boston Biocorp.

Hvis de kan få fat i dette giftstof, præsterne bruger, vil det kunne redde tusinder af liv på årsbasis under operationer.

Boston Biocorp hyrer forskeren Dennis Allen (Bill Pullman) til at fremskaffe pulveret på Haiti, og han tager af sted.

Han kommer til et land, der er splittet. Revolutionen ulmer, og alle frygter Ton Ton Macoute - François Duvaliers (Papa Doc) hemmelige politi.

Mere må der absolut ikke røbes af Wes Cravens The Serpent and the Rainbow.

Filmen er baseret på forskeren Wade Davis roman af samme navn. Wade Davis forskede især i brugen af TTX - tetrodotoxin - det samme giftstof, som blandt andre ingredienser, bruges til zombifikation.

The Serpent and the Rainbow tog fusen på mig. Jeg troede, at det var endnu en dødsyg zombiefilm, uden den store handling eller plot for den sags skyld.

Men The Serpent and the Rainbow er så meget mere end det. Den byder på en afsindig god historie, spænding og lidt gys. Derudover er der fantastiske optagelser, som i den grad bare filmatiserede mareridt.

Instruktøren Wes Craven er en garvet instruktør. Han har blandt andet stået bag Scream-filmene, A Nightmare on Elm Street og Deadly Blessing. Han kan sit kram, og det er altid en fornøjelse, at se hans film.

Skuespillet i The Serpent and the Rainbow er over al forventning. Især Bill Pullman er forrygende.

Den medfølgende booklette, skrevet af Jesper Moerch, giver et godt og informativt indblik i voodoo-kulturen samt baggrunden for filmen. Jeg kan varmt anbefale at læse den, inden man ser The Serpent and the Rainbow.

The Serpent and the Rainbow er absolut i særklasse og et must på gyserhylden. Jeg kan varmt anbefale denne perle, og det varer ikke længe, før jeg skal se den igen. Jeg blev i hvert fald begejstret.

Det er en film, der har det hele. En god troværdig historie, gode skuespillere og fantastiske optagelser.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Akupunktur og massage
© 2005-2017