Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 256
The Resident (2011)
 
 
  Genre: Thriller
Instruktør: Antti Jokinen
Medvirkende: Hilary Swank, Jeffrey Dean Morgan, Lee Pace m.fl.
Varighed: 91 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Nordisk Film
Udgivet: 27. september 2011
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Skadestuelægen Juliet (Hilary Swank) er på jagt efter en lejlighed efter sit brud fra Jack (Lee Pace).

Hun har sat et opslag op på opslagstavlen på skadestuen og heldet vil, at hun bliver ringet op vedrørende en ledig lejlighed i Brooklyn. Selvfølgelig tager hun derhen. Lejligheden er under renovation, men hun kan allerede se ved første øjekast, at med den størrelse vil den være alt alt for dyr.

Ejeren Max (Jeffrey Dean Morgan), der har ejendommen sammen med sin bedstefar, er en yderst venlig og imødekommende mand. Der er to dårlige ting ved lejligheden: Der er dårlig mobildækning og undergrundsbanen kører lige under ejendommen. Men disse ting opvejes dels af den gode udsigt samt den lave husleje på blot 3.800, hun får lejligheden tilbudt til.

Juliet slår til med det samme og det varer ikke længe, før hun er installeret i sin nye lejlighed. Godt hjulpet af den hjælpsomme og allestedsværende Max.

De udvikler et venskab, men Max vil være lidt mere end blot ven med Juliet. Juliet derimod er ved at finde sammen med sin eks igen.

Juliet begynder at føle sig overvåget og utryg i sin lejlighed uden at kunne sætte fingeren på hvorfor, men hun har en lumsk mistanke. Hun får derfor installeret overvågningskameraer ...

Finske Antti Jokinen har formået at skrue en udmærket, lille thriller sammen, der ikke byder på de store overraskelser. Men The Resident holder fint spændingen næsten fra start til slut.

Den er desværre lidt langtrukken i starten og har svært ved at fænge. Men handlingen kommer senere op i gear - især i kraft af Jeffrey Dean Morgan.

Jeg har et eller andet med den mand, og selv om han egentlig har den usympatiske rolle i The Resident, er han dog et godt hug og er fantastisk charmerende. Han kendes fra film som f.eks. P.S. I Love You og The Accidentalhusband.

Hilary Swank er også rimelig overbevisende i sin rolle som Juliet, men hende har jeg også noget med. Hun irriterer mig altid voldsomt. Jeg ved så ikke, om det er hendes roller eller hendes evner som skuespiller, eller blot det faktum, at jeg har meget svært ved at abstrahere fra hendes mund og hageparti.

Men bortset fra det, så er hun en god skuespiller, hvilket også kan ses i f.eks. Conviction, Birds of America, Red Dust og, ikke mindst, The Gift.

The Resident er en god lille thriller, der dog ikke sætter de store spor, men underholder så længe, den varer.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Alt om det at være katteejet
© 2005-2017