Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
The Raven (2012)
 
 
  Genre: Thriller
Instruktør: James McTeigue
Medvirkende: John Cusack, Alice Eve, Luke Evans m.fl.
Varighed: 106 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Nordisk Film
Udgivet: 9. oktober 2012
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Edgar Allan Poe døde under uopklarede omstændigheder efter at have været forsvundet i en uge.

Ingen ved, hvad der skete i den uge, men dette giver instruktøren James McTeigue et bud på - og det er en grum historie.

Vi skriver 1849.En seriemorder huserer i Baltimore. En seriemorder, der udfører bestialske mord, nøjagtig som digteren, anmelderen og skribenten Edgar Allan Poe muntrer sine læsere med.

Politiet, under ledelse af kriminalassistent Fields (Luke Evans), mistænker først Poe. Men det går hurtigt op for Fields, at det ikke er Poe. Derimod må han bede Poe om hjælp til at opklare mordene.

Edgar Allan Poe har også sit at slås med. Han vil giftes med sit hjertes udkårne, smukke Emily Hamilton (Alice Eve). Men hendes far kan mildest talt ikke fordrage Poe, og da faderen har en lidt løs aftrækker-finger, er Poe lidt forbeholden.

Men det unge par har dog aftalt at annoncere deres forlovelse under hendes fars maskebal. Her vil der være masser af mennesker, så måske kan faderen styre sit temperament.

Men seriemorderen fortsætter og ved hvert nyt lig, er der et nyt spor, der kan føre til morderen. Poes makabre og krøllede hjerne må på overarbejde for at stoppe morderen, inden det er for sent.

Jeg havde lidt frygtet at The Raven ville være noget højtravende, intellektuelt pladder med alenlange, litterære dialoger. Men nej. Jeg blev i den grad positivt overrasket.

Plottet er godt og sammenhængende, og fletter fint de litterære referencer sammen med mordene. Der er referencer til Dobbeltmordet i Rue Morgue, Brønden og Pendulet, Den røde døds maske, Mysteriet Marie Rogêt og Sandheden om Monsieur Valdemar. Alle dystre historier fra Poes mørke side.

The Raven er bragende flot optaget, og man bliver hurtigt fanget af handlingen og personerne. Især Edgar Allan Poe, fremragende spillet af John Cusack.

John Cusack får fint mod- og medspil af Luke Evans (Fields) og Alice Eve (Emily Hamilton). Men det er John Cusack, der i den grad hiver hele filmen hjem.

Er man i humør til mere Edgar Allan Poe, kan Spirits of the Dead og Two Evil Eyes også anbefales.

Det bliver bestemt ikke sidste gang, jeg muntrer mig med The Raven. Den har stort set det hele: Spænding, gode skuespilpræstationer, en god historie og flotte optagelser.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Akupunktur og massage
© 2005-2017