Kunstneren Basil (Rainer Judd) maler et portræt af den unge, rige Dorian Gray (Josh Duhamel), og han bliver så betaget af portrættets skønhed og dybde, at han bliver dybt forelsket i det.

Dorian er så forelsket i sin egen skønhed, at han sælger sin sjæl mod at opnå evig ungdom. Han og hans venner følges trofast ad gennem årtier, gennem sorger og glæder, men Dorian har gjort regning uden vært, og langsomt synker han dybere og dybere ned i sindssygens tåger, og han bliver mere og mere ondskabsfuld.

Forfængelighed har sin pris, og Dorian må betale en høj pris. Desværre for hans to venner, Basil og Harry, må de også betale en høj pris for Dorians altødelæggende forfængelighed.

The Picture of Dorian Gray er en filmatisering af Oscar Wildes roman fra 1891, så hvis man ikke er bekendt med Wildes værker, kan man sagtens hoppe på her. Filmen er smukt fotograferet, og skuespillerne er troværdige, men der er dræbende lange og kedsommelige filosofiske dialoger, man desværre ikke lige kan springe let og elegant over, da de til sidst giver en samlet enhed af de forskellige personligheder, der optræder i filmen.

Især den sidste tredjedel af filmen giver et ekstra klaptræ. Det er fremragende skuespil, som især Josh Duhamel lægger for dagen.

Hvis man forventer action eller humor, så er The picture of Dorian Gray ikke just den, man skal flå ned fra hylden. Det er en stille og dyb film, måske lidt højtravende, der giver stof til eftertanke.