Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
The Pianist (2002)
 
 
  Genre: Drama
Instruktør: Roman Polanski
Medvirkende: Adrian Brody, Emilia Fox, Thomas Kretschmann m.fl.
Varighed: 147 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Universal
Udgivet: 14. april 2004
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Wladyslaw Szpilman (Adrian Brody) er pianist i 30'ernes Warszawa, hvor han spiller for den polske radio. Desværre for ham, er han også jøde, og nazisterne er så småt ved at rykke ind i hovedstaden. Langsomt strammes restriktionerne mod jøderne, og ghettoen bliver dannet. Hele hans familie bliver deporteret, mens han selv får held til at flygte, og nu begynder kampen om overlevelse.

Filmen er baseret på en sand historie, og det er en dyster og lang omgang, Roman Polanski har skruet sammen. Historien er nok set hundrede gange før, men det er det filmiske, der i den grad trækker filmen op. Det er fantastisk og rørende gengivet, denne håbløshed og forråenhed, der var fremherskende i ghettoen.

Adrian Brody, er rørende i sin rolle som pianisten, der har mistet alt - undtagen håbet og viljen til overlevelse. Man har sådan en lyst til at trykke ham mod sit bryst, og forsikre ham om, at alting nok skal blive okay.

Men som skrevet, det er især baggrundsscenerne, man skal lægge mærke til. Det er smukt, og soundtracket passer perfekt til filmen. Filmen modtog i sin tid 3 Oscars for "best actor", "best director" samt "best adapted screenplay", og det er fuldt fortjent.

Det er en historie, der ikke lige er til at lægge fra sig igen. Den æder sig stille og roligt ind i sjælen, og især sidste halvdel af filmen er yderst bevægende. Man skal være ualmindelig hård i filten, hvis man ikke kniber et par tårer undervejs.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Alt om det at være katteejet
© 2005-2017