Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
The Oxford Murders (2007)
 
 
  Genre: Thriller
Instruktør: Álex de la Iglesia
Medvirkende: Elijah Wood, John Hurt, Leonor Watling, Julie Cox m.fl.
Varighed: 104 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Nordisk Film
Udgivet: 10. marts 2009
Anmeldt af: Jann Kalf Larsen
 
 
Martin (Elijah Wood) er en ung matematikstuderende, der ankommer til Oxford University for at arbejde med videregående studier. Allerede inden han får fundet sig helt til rette, bliver hans værtinde fundet myrdet. Første mistanke falder på datteren Beth (Julie Cox).

På mordstedet finder politiet imidlertid et spor, som måske, måske ikke har betydning. Snart efter sker der dog endnu et drab, hvor endnu et spor tyder på en sammenhæng af matematisk art. Derfor bliver Martin sammen med den aldrende matematikprofessor Arthur Seldom (John Hurt) inddraget i opklaringen og omstændighederne omkring mordene.

Teorien er, at en seriemorder, der efterlader matematiske spor, kan være på spil. Derfor går jagten ind på at løse den matematiske gåde og komme morderen i forkøbet. Det bringer Martin i kontakt med en anden studerende, Lorna (Leonor Watling), som han hurtigt forelsker sig i. Lorna har dog haft et seksuelt forhold til Arthur Seldom, hvilket er med til at komplicere tingene yderligere.

Efter et tredie dødsfald, hvor endnu et spor findes, er politiet ikke længere i tvivl om, at der er tale om en seriemorder. De regner sig selv frem til det næste spor og dermed de kommende ofre. Men ikke alt er, som det syner ...

The Oxford Murders prøver på finurligvis vis at lave en sammenhæng mellem matematik og omstændigheder. Selv om det ikke er lige vellykket hele vejen gennem filmen, er den dog stadig fængende. Ikke mindst hvis man interesserer sig bare en smule for gåder og matematik.

Elijah Wood, John Hurt og Leonor Watling leverer alle gode præstationer, der er med til at give filmen et ekstra løft. Ligeledes er det befriende, at den virkelige morder ikke lige er til at regne ud, men først bliver afsløret i slutningen af filmen.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Akupunktur og massage
© 2005-2017