Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
The Only Thrill (1997)
 
 
  Genre: Kærlighedsdrama
Instruktør: Peter Masterson
Medvirkende: Diane Keaton, Robert Patrick, Sam Shepard, Diane Lane m.fl.
Varighed: 104 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: On-Air Video
Udgivet: 15. oktober 2008
Anmeldt af: Katja Tinmark
 
 
Reece (Sam Shepard) har en lille tøjbutik, og han indgår samarbejde med enken Carol (Diane Keaton), der er syerske.

Reeces kone ligger i dyb koma, og han vil ikke skilles fra hende. Men dette forhindrer ham ikke i, at have elskerinder.

Det varer ikke længe, før han og Carol finder sammen, og hver onsdag i de næste 12 år mødes de til eftermiddagsmatiné i biografen og efterfølgende middag.

Omstændigheder gør, at de må skilles og sidenhen kun ser hinanden sporadisk. Sideløbende har Carols datter, Katherine (Diane Lane), og Reeces søn, Tom (Robert Patrick), fundet sammen.

Men alle fire har problemer med at forpligtige sig og tage ansvar dels for dem selv, og dels for deres elskede. Det bliver til 30 års søgen efter kærlighed og måske er det for sent ...

The Only Thrill er et sødt kærlighedsdrama om livets genvordigheder, og ikke mindst, hvor meget mennesker kan forkludre deres liv.

Handlingen udspiller sig over 30 år, og makeuppen er perfekt hele vejen igennem. Ubemærket bliver de fire hovedrolleindehavere 30 år ældre. Selv baggrundsmusikken følger tidens tand, samt de teknologiske vidundere, der langsomt kommer til.

Diane Keaton er fantastisk i rollen som Carol, og hun yder et godt modspil til Sam Shepard.

Robert Patrick og Diane Lane som henholdsvis Tom og Katherine virker troværdige. Især Robert Patrick med sin lækre stemme og fremtoning. Han skulle da ikke erklære mig sin kærlighed uden jeg ville reagere yderst positivt.

Alt i alt er The Only Thrill et godt lille gedigent kærlighedsdrama, som nok mest er for kvinder.

Så er man i humør til en sød historie om kærlighed gennem 30 år, kan The Only Thrill varmt anbefales.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Alt om det at være katteejet
© 2005-2017