Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
The Odyssey (1997)
 
 
  Genre: Eventyr/Drama
Instruktør: Andrei Konchalovsky
Medvirkende: Armand Assante, Greta Scacchi, Isabella Rossellini m.fl.
Varighed: 177 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: NTC Film
Udgivet: 15. februar 2010
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Samme dag som dronning Penelope (Greta Scacchi) føder sin søn, Telemakhos, må hendes mand, kongen af Ithaka, Odysseus (Armand Assante), drage i krig mod Troja.

Han sejler af sted med sine tapre mænd, der tæller blandt andre kæmpen Polites, smeden og løgneren Eurylokhos og den evig nysgerrige Antiklos, mod Troja.

Troja er uovervindelig, men ved list og snilde samt brug af den trojanske hest bliver fjenden besejret efter en årrække. Nu skal sejrherrerne bare sætte kurs mod Ithaka, og Kong Odysseus ser frem til at blive genforenet med sin hustru og ikke mindst sin søn, som han kun nåede at se i ganske kort tid.

Men Odysseus er fuld af hovmod, og han får krænket havets gud, Poseidon, der dømmer ham til at drive evigt rundt på havets vande. Dette afholder dog ikke Odysseus fra at sætte kurs mod sit kongerige.

Rejsen bliver langvarig og meget farefuld. Han skal blandt andet bekæmpe Poseidons søn, kyklopen Polyfemos, besnæres af heksen Kirke og modstå sirenernes sang.

The Odyssey er baseret på Homers episke heltedigt Odysseen, efterfølgeren til Illiaden og produceret for tv. Det er ganske godt faldet ud og er en spændende historie.

Desværre har der indsneget sig nogle proportionelle fejl, der virker lidt forstyrrende. Især hvis man først har spottet en, så sidder man nærmest og er helt fokuseret på, hvornår den næste kommer.

The Odyssey virker, trods sine 177 minutter, ikke for lang. Der er spænding og eventyr nok til at udfylde samtlige minutter.

Historien er god og en oplagt mulighed for at samle familien, især de lidt større børn, til en god gang hygge foran fjernsynet. Små poder skal nok lige holdes lidt i hånden undervejs, da der er nogle dramatiske scener undervejs.

Men alt i alt er The Odyssey en god familiefilm med masser af drama, eventyr og magiske væsner.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Akupunktur og massage
© 2005-2017