Forside
Forside
Shenmen - akupunktur med hjertet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
The She Found Me (2007)
 
 
  Genre: Drama/komedie
Instruktør: Helen Hunt
Medvirkende: Helen Hunt, Bette Midler, Matthew Broderick, Colin Firth m.fl.
Varighed: 96 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Nordisk Film
Udgivet: 28. oktober 2008
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Den 39-årige skolelærer April (Helen Hunt) og hendes mand Ben (Matthew Broderick) har forsøgt at få et barn gennem de sidste 10 måneder. Men uden resultat og pludselig får Ben kolde fødder og stikker af.

Aprils biologiske ur tikker voldsomt og allerede ni timer efter Ben er forduftet, møder hun en af sine elevers far (Colin Firth). Haner ligeledes forladt af sin ægtefælle, der dog har efterladt deres to børn hos ham.

April og Frank begynder så småt at fatte interesse for hinanden. Og da de begge har knuste hjerter, går de meget langsomt frem. De har mange betænkeligheder hver især om deres begyndende forhold.

Men Aprils trængsler er ikke overstået. Hendes adoptivmor, den jødiske Trudy (Lynn Cohen), dør, og det varer ikke længe før Aprils biologiske mor, Benice (Bette Midler), dukker op. Hun er et sprudlende livsstykke og en kendt tv-værtinde. Ben og April finder sammen for et meget kort øjeblik og så starter trængslerne først.

April befinder sig i sit livs krise. Hendes adoptivmor er død, hun er forladt af sin mand, hendes biologiske mor er som en hæmoride, og som om det ikke er nok, er hun gravid med sin eks-mand, samtidig med at amorinerne cirkler rundt om hende og Frank.

Det er Helen Hunts debut som instruktør, og det er hun såmænd sluppet meget hæderligt fra. På coveret beskrives Then She Found Me som komedie, men det er lidt store ord. Der er ikke meget komik over filmen, derimod er det et fint drama om livets finurligheder.

Bette Midler i rollen som den velmenende og livsglade mor er på en gang både sød og frygtelig irriterende. Den, der trækker filmen op, er helt klart Colin Firth, som Frank. Han spiller med en veloplagt glød og energi, der smitter.

Then She Found Me er en hyggelig lille film, som ikke gør det helt store indtryk, men dog underholder. Så hvis man er i humør til en lidt forudsigelig film om livet og kærligheden på kryds og tværs, er Then She Found Me et udmærket bud.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
RadonHuset
© 2005-2017