Forside
Forside
Shenmen - akupunktur med hjertet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 40
The New York Ripper (1982)
 
 
  Genre: Giallo
Instruktør: Lucio Fulci
Medvirkende: Jack Hedley, Almanta Suska, Howard Ross m.fl.
Varighed: 92 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Another World Entertainment
Udgivet: 27. februar 2007
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
En seriemorder er på spil i New York, og han går efter unge, smukke og måske lidt letlevende kvinder. De bliver myrdet på yderst bestialsk vis, og bliver på ingen måde skånet for skånselsløs smerte og skræk.

Sagen gives til den lettere udbrændte politikommissær Fred Williams (Jack Headley), og han følger de slibrige blodspor fra Staten Island færgen gennem New Yorks mest snuskede pornobarer med diverse sexshows til de mere dekadente residenser og personer.

Giallo er en for mig ubekendt genre, men helt givet et yderst spændende bekendtskab samt det er en udfordring for mig at skrive denne anmeldelse. Eftersom The New York Ripper er min første "Giallo", har jeg stort set intet sammenligningsgrundlag for karaktergivningen. Så er det lige slået fast.

Giallo er italiensk for gul. Det var i begyndelsen betegnelsen for en lang række billige knaldromaner med gult cover, der udkom i Italien, men i midten af tresserne og et par årtier frem tog den italienske filmindustri betegnelsen til sig for film med komplekse mordgåder.

Giallo film er bygget op efter meget strenge retningslinier, men kendetegnene er udpenslet sex og yderst blodig vold. Filmene indeholder en væld af personer, som hver og en kan være morderen, men ellers ikke har noget med hinanden at gøre. Plottet er yderst indviklet og kan virke absurd, og selve løsningen på mordgåden er meget overraskende. Det var lidt om elementerne i Giallo-film.

The New York Ripper fænger en. Nok ikke lige i starten, hvor firser-baggrundsmusikken tonser derudad og virker meget forstyrrende. Men grundet den meget specielle lyssætning og "trækken rundt med seeren i manegen optagelser" gør, at man bliver hængende i dette blodige univers.

Der bliver ikke lagt fingre imellem med voldshandlingerne, og jeg vil da for en gangs skyld være enig i, at unge under 15 år nok ikke lige skal se den, selvom de nok vil synes, den er latterlig - men voldscenerne sætter sig fast i bevidstheden. Det er ikke det store skuespil, der lægges for dagen. Filmen bæres oppe af selve plottet, sexscenerne og volden. Og nå - ja, historien.

Mit femte klaptræ gives for den ualmindelige tankevækkende afslutning, som jeg af gode grunde overhovedet ikke vil nævne. Men den hiver det hele op på et plan, hvor det ikke er plat eller grotesk længere, men derimod emmer af kunstnerisk indsigt fra instruktøren Lucio Fulcis side. Han bliver også nævnt som guruen indenfor genren, og denne film skulle være den ultimative Giallo

The New York Ripper vakte i sin tid stor røre i andedammen. Især i England, hvor man skulle være helt sikker på at filmrullerne røg helt ud af landet, at de blev transporteret med politieskorte til flyet. Og filmen er stadig totalforbudt i England.

Another World Entertainment udsender The New York Ripper fuldstændig uklippet og i tilgift med en tidligere fejlplaceret scene indsat på sin rigtige plads og med yderligere en ekstra scene tilføjet.

The New York Ripper er en spændende film, om end i den lidt mere bizarre, absurde og blodige ende.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
RadonHuset
© 2005-2017