Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 256
The Midnight Meat Train (2008)
 
 
  Genre: Horror
Instruktør: Ryûhei Kitamura
Medvirkende: Bradley Cooper, Vinnie Jones, Leslie Bibb m.fl.
Varighed: 94 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Nordisk Film
Udgivet: 2. juni 2009
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Leon Kauman (Bradley Cooper) er en ung lovende fotograf, der er på jagt efter at fange storbyens puls, liv og hjerte med sit kamera. Da han får taget et fantastisk stærkt billede fra metroen, får han stillet i udsigt af en anerkendt galleriejer, at hvis han kan tage to fotos mere i samme kaliber, vil hun udstille dem.

Dette er hans store chance og han drages atter mod metroen. Dels fordi den kvinde, han fotograferede og indirekte gav ham adgangsbilletten til galleriet, er meldt forsvundet. Dels fordi han har fanget noget yderst væsentligt på det sidste billede, han tog af hende.

Leon får mistanke til, at en stor stærk og tavs mand, der tager midnatstoget fra 14. Street mod Grant Station, er indblandet i kvindens forsvinden, og han begynder at forfølge ham. Nok ikke noget af det smarteste, han kunne finde på ...

The Midnight Meat Train er en af de bedre gysere, jeg har set i lang tid. Der er masser af intensitet, blod, legemeskløvninger og splat. Og dog er der mening med selve plottet og historien.

Der er visse scener, der er ganske intense, hvor man lige glemmer at trække vejret. Derudover er der et ganske interessant tvist i historien, som selvfølgelig ikke skal røbes her.

Bradley Cooper gør et fremragende stykke arbejde i rollen som den nærmest besatte fotograf, der vil gøre alt for at få sit scoop. Men det er den tavse mand, Mahogany, spillet af Vinnie Jones, der i den grad bærer filmen.

The Midnight Meat Train er en ond og dyster historie, som helt klart er et must i gysersamlingen. Ingen tvivl om det. Så skal man nyde et godt gys med masser af blod og ulækre scener, så er det lige Midnight Meat Train, afspilleren skal fodres med.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Alt om det at være katteejet
© 2005-2017