Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
The Little Kidnappers (1991)
 
 
  Genre: Drama
Instruktør: Donald Shebib
Medvirkende: Charles Miller, Leo Wheatley, Charles Heston m.fl.
Varighed: 92 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Criterion
Udgivet: 1. december 2009
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Den 8-årige Harry (Leo Wheatley) og hans lillebror Davy (Charles Miller) er blevet forældreløse efter deres far er død i boerkrigen i Sydafrika og deres mor er død af feber.

De tager derfor vejen over Atlanten fra England til Canada for at bo hos deres farfar, James MacKenzie (Charles Heston), farmor, Maggie (Patricia Gage), og deres voksne datter, Kirsten (Leah Pinsent).

James kan ikke glemme, at hans eneste søn døde i boerkrigen og det gør det ikke bedre, at han er nabo til hollænderne familien Hooft, der i hans øjne er boere - og derfor indirekte skyld i sønnens død. Selvom de som han selv har bosat sig i Canada.

De strides indbyrdes om rettighederne til en bakke, hvor det var meningen at James' søn og svigerdatter samt de to knægte skulle bosætte sig, når krigen var omme. Men skæbnen ville det anderledes.

James er stærkt religiøs og holder sig til biblens ord - i hvert fald ud fra hans analfabetiske betragtninger. Ingen billeder, ingen dans, ingen musik og intet husdyrhold, medmindre det er dyr, der kan spises.

De to drenge har stor respekt for deres bedstefar, men alligevel kan de ikke lade være med at trodse ham og komme på gale veje. Det samme gør Kirsten, der har et godt øje til doktor Hooft, hvilket er helt gengældt.

Dette giver naturligvis en del besværligheder - især når familien Hoofts lille babysøn pludselig bliver kidnappet ...

The Little Kidnappers er en sød og charmerende historie - omend lidt sødsuppeagtig til tider. Skuespillet er fint - især de to drenge, Leo Wheatley og Charles Miller, hiver et klaptræ op. De er ganske enkelt bedårende og man har bare lyst til kærligt at nive i deres runde æblekinder.

The Little Kidnappers er et remake af Philip Leacocks film af samme navn fra 1953 og er så blevet genindspillet til tv. Genindspilningen blev nomineret til syv priser på Television Festival, hvor blandt andet de to knægte blev nomineret for bedste unge skuespillere.

The Little Kidnappers er en sød film, som familien og de lidt større børn kan samles om og nyde. Der er i hvert fald ingen, der kan tage anstød af denne pæne film.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Akupunktur og massage
© 2005-2017