Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
The Last Jaws - Den hvide dræber (1981)
 
 
  Genre: Action
Instruktør: Enzo G. Castellari
Medvirkende: James Francius, Vic Morrow, Micaela Pignatelli m.fl.
Varighed: 84 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Another World Entertainment
Udgivet: 13. maj 2008
Anmeldt af: Jann Kalf Larsen
 
 
Déjà vu. Det var en af de første tanker, da jeg satte denne film i afspilleren. For filmen minder nemlig temmelig meget om noget, der er set tidligere. Bare lidt større og mere blodigt.

The Last Jaws - Den hvide dræber (L'Ultimo squalo) var tænkt som den ultimative opfølger til Steven Spielbergs monsterhit Jaws fra 1975. Historien er da også fuldt så banal som i originalen.

Solparadiset Port Harbour, der ellers ikke er plaget af hajer, står for at afholde en windsurfer-konkurrence. Men allerede dage inden konkurrencen skal skydes i gang, er en stor dræberhaj på spil i det ellers rolige farvand. Og kort efter forsvinder den første surfer under træning.

Herefter tager begivenhederne fart og windsurfer-konkurrencen ender som et mareridt. Og dermed går jagten ind på den blodtørstige haj. Lyder det bekendt?

The Last Jaws - Den hvide dræber formåede faktisk at indspille 18 millioner dollar i den første måned i de amerikanske biografer. Filmen så dermed ud til at blive en kassesucces. Men Steven Spielberg ville det anderledes.

Han og filmselskabet Universal fik således trumfet et fogedforbud igennem, med henvisning til at der var tale om et plagiat af den originale Jaws-film. Med fogedforbudet blev filmen for altid forbudt at vise i amerikanske biografer.

Jeg kan kun give dommerne ret. Filmen er ren "copy cat". Men den er sandelig også underholdende. Ikke mindst når hajen nedlægger såvel både som en helikopter. En film, der ikke kræver den store tænkehat, men masser af valuta for skillingerne.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Alt om det at være katteejet
© 2005-2017