Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
The Hunger Games: Mockingjay Part 1 (2014)
 
 
  Genre: Action
Instruktør: Francis Lawrence
Medvirkende: Jennifer Lawrence, Josh Hutcherson, Liam Hemsworth, Donald Sutherland m.fl.
Varighed: 118 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Nordisk Film
Udgivet: 13. marts 2015
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Kattniss (Jeniffer Lawrence) har overlevet Quarter Quell og er nu vågnet op dybt nede i Distrikt 13's sikre underjordiske bunkersystem.

Bunkersystemet ledes af Præsident Alma Coin (Julianne Moore), der ønsker at samle Panem til et samlet rige. Men dette kan kun gøres ved at vælte Præsident Snow (Donald Sutherland) og få stoppet hans diktatoriske regering.

Kattniss er stadig traumatiseret fra de tidligere begivenheder, hvor hun grundet sit store mod og stædighed, blev symbolet for den spirende oprørsbevægelse. Symbolet, der bliver kaldt Mockingjay.

Præsident Coin vil bruge Kattniss i det kommende oprør, men Kattniss er tvivlende, usikker og ked af det. Hun har ingen intentioner om at være Mockingjay.

Men da hun ser, hvor meget Præsident Snow har lagt i ruiner, begynder hun at blive mere opsat på at bekæmpe Præsident Snow og befri folket.

Da hun ydermere erfarer, at Peeta (Josh Hutcherson) også har overlevet Quarter Quell, og nu er underlagt Snows tyranni, er hendes gnist atter tændt.

Den uundgåelige revolution nærmer sig ...

Handlingen i The Hunger Games: Mockingjay Part 1 er den mest dystre, mørke og deprimerende af de tre film indtil videre. Den viser et samfund, som kun overklassen og magthaverne kan elske.

Jennifer Lawrence er på ingen måde symbolet på girlpower i sin rolle som Kattniss. Hun viser derimod en karakter, der er yderst sårbar, rystet og lettere i limbo. Hun svinger mellem hele følelsesregistret, hvilket er fremragende spillet og ganske forfriskende for en amerikansk film.

Der er dejlige gensyn med gamle kendinge fra de foregående film, The Hunger Games og The Hunger Games: Catching Fire. Blandt andre Kattniss' ægte og forbudte kærlighed, Gale, spillet af Liam Hernsworth.

Mockingjay Part 1 følger oplægget fra de tidligere film fint, og karakterne har udviklet sig. Skuespillet er glimrende fra alle parter, især Jeniffer Lawrence.

Historien lægger op til et brag af en slutning - om et lille års tid, hvor Mockingjay Part 2 skulle komme. Hvilket man kun kan glæde sig til.

Jeg kan varmt anbefale The Hunger Games: Mockingjay Part 1 til teenagere og deres forældre. Det er god underholdning, og man kan ikke undgå at blive berørt at visse scener.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Alt om det at være katteejet
© 2005-2017