Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 256
The House at the End of Time (2013)
 
 
  Genre: Horror
Instruktør: Alejandro Hidalgo
Medvirkende: Rosmel Bustamante, Adriana Calzadilla, Simona Chirinos m.fl.
Varighed: 97 minutter
  Originalsprog: Spansk
Distributør: Another World Entertainment
Udgivet: 7. januar 2016
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
I 1981 sker noget grufuldt i et ældgammelt hus. En mand bliver fundet knivdræbt og hustruen Dulce (Ruddy Rodríguez) bliver anklaget for mordet.
Desuden er deres lille søn forsvundet. Politiet går ud fra, at han også er faldet for moderens hånd og idømmer Dulce fængsel på livstid.

Ifølge loven kan fængslede kvinder, når de når en vis, fremskreden alder, løslades til videre afsoning hjemme under politibevogtning. Og dette sker for Dulce 30 år senere.

Nu er hun tilbage i huset. Helt alene, indtil den lokale præst (Guillermo García) banker på hendes dør. Dulce har i alle 30 år nægtet sig skyldig, og præsten tror på hende. Han tror også på hendes historier om genfærd, spøgelser og noget ondt i huset.

Han begynder at grave i historien. Og det er ikke småting, der dukker frem ...

Jeg skal absolut ikke skrive mere om denne forunderlige horror. Som egentlig ikke er en horror eller en spøgelsesfilm for den sags skyld. Der er langt flere lag og historier i selve historien, og der skal holdes fokus.

The House at the End of Time (La casa del fin de los tiempos) er en dunkel historie og billedsiden er helt i top. Mørk, dyster og med et anstrøg af mystik.

Skuespillet er ligeledes i top. Især præsterer Ruddy Rodríguez (Dulce) en toppræstation. Både som den ældre Dulce, der må gennemleve et helvede som "løsladt" i det gamle hus, hvor tragedien skete. Samt som den yngre Dulce, hvilket er en historie, der vises i flashbacks. Her er hun en gudfrygtig kvinde, der elsker sine børn og forsøger at holde sammen på familien.

Det er instruktøren Alejandro Hidalgos spillefilmsdebut, og det er da sket med et brag af en film. Hvilket han da også har høstet tre internationale filmpriser for.

Jeg blev helt opslugt af dette mørke univers og den dunkle historie. Især anden gang, jeg så den. For der kender man selve historierne og kan bedre studere de små detaljer.

Så jeg kan helt klart anbefale at se The House at the End of Time et par gange eller flere. Det kan den sagtens tåle og man bliver kun mere og mere forundret over alle de små fragmenter og facetter, Alejandro Hidalgo formår at få flettet sammen til en helhed til sidst.

Jeg kaster gladeligt fem klaptræer efter The House at the End of Time, for det er længe siden, jeg har nydt en "horror" af så høj kvalitet og kaliber.

En fantastisk historie, godt filmhåndværk og fremragende skuespil. Så sæt den endelig i afspilleren og nyd en god film. Jeg kan kun klappe i mine hænder og glæder mig til at gense The House at the End of Time - igen.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Alt om det at være katteejet
© 2005-2017