The grey zone er baseret på en sand historie. Året er 1944 og stedet er Auschwitz II - Birkenau.

Dengang var der 13 såkaldte Sonderkommandoer, som var frivillige jøder, der tog sig af det beskidte arbejde i koncentrationslejren. Det var dem, der bl.a. brændte de døde, trak guldtænder ud på afdøde og for deres arbejde, fik de nogle privilegier i form af god mad og drikke. De fik endda fire måneder ekstra at leve i, inden de skulle gasses.

Én af de 13 Sonderkommandoer planlægger et oprør og få timer før slaget skal slå, sker det mest fantastiske og det mest skæbnesvangre for deres planer. En ung pige overlever de tyve minutter i gaskammeret, og spørgsmålet er, om de skal ofre hende eller gå videre med oprøret.

Denne film er i samme genre som Schindler's Liste og The Pianist, men af en eller anden grund bider den sig stærkere fast i sjælen. De fleste personer er anonyme, og måske er det denne anonymitet, som gør, at filmen bliver så nærværende og gribende ond.

Som skrevet, er historien baseret på en sand historie. Det er dels brygget sammen af de overlevende fra Auschwitz, dels fra Dr. Mengeles assistent Miklos Nyiszli, som spillede en stor rolle i oprøret, der løb af stablen 7. oktober 1944.

Det er ikke en film, man skal se, hvis man har sarte nerver. Den æder sig langsomt ind under huden, og man sidder undrende tilbage med tankerne om, at dette er en historie, som alle burde se og tage stilling til.

Desværre en filmen lidt træg i starten, men giv den en chance. Det er stor filmkunst og en historie, der aldrig må begraves.