Forside
Forside
Shenmen - akupunktur med hjertet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
The Football Factory (2004)
 
 
  Genre: Action
Instruktør: Nick Love
Medvirkende: Danny Dyer, Frank Harper m.fl.
Varighed: 87 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Nordisk Film
Udgivet: 18. april 2005
Anmeldt af: Jann kalf Larsen
 
 
Jeg skal ærligt indrømme, at jeg havde det svært med at anmelde denne film. Ikke mindst det moralske spørgsmål om en sådan film, der i den grad svælger i rå, afstumpet og meningsløs vold, overhovedet bør anmeldes. Men det bør den!

Hooligans er jo normalt et begreb, vi danskere forbinder med ikke mindst England, hvor filmen da også foregår. Herhjemme har vi jo i mange år kunne bryste os af de danske Roligans, men den holder desværre ikke længere. Hooligans er nemlig et stigende problem i forbindelse med danske fodboldkampe - desværre!

Netop det faktum gør filmen ganske interessant, da den giver et indblik i en verden, jeg ikke kun ikke fatter, men heller ikke kan sætte mig ind i. For hovedpersonen i filmen ånder og lever kun for fire ting - druk, sex, stoffer og det at smadre tilhængere af andre fodboldhold.

Filmen er på mange måder både gribende og skræmmende. Den viser et billede af et voldssamfund, hvor individet er ligegyldigt. Målet helliger midlet, uanset hvor råt og afstumpet det er. Der er med andre ord tale om en temmelig barsk film, som meget passende kun er tilladt for unge over 15 år.

Biografpremieren i Sverige fik da også tilhængerne af henholdsvis Malmø FF og Helsingborg IF til at støde sammen, med større optøjer til følge. Det betød efterfølgende, at filmen blev forbudt i de svenske biografer ...

Hvis man forventer fodbold i denne film, bliver man grumme skuffet. Filmen handler udelukkende om fanatiske fodboldfans og deres liv. At den så samtidig skildrer et voksende problem i Danmark, gør jo kun filmen endnu mere tankevækkende.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Akupunktur og massage
© 2005-2017