Evelyn (Chiara D'Anna) studerer natsommerfugle hos den noget ældre Cynthia (Sidse Babett Knudsen). Cynthia er nemlig ekspert på området og holder ofte foredrag. Men de to kvinder har også et forhold.

Men ikke et helt almindeligt af slagsen. For Evelyn skal også agere stuepige for Cynthia, der stiller strikse krav. Og som prompte straffer Evelyn, hvis hun ikke leverer det forventede.

Efterhånden som dramaet skrider frem, bliver det dog mere og mere tydeligt, at det snarere er Evelyn frem for Cynthia, der styrer begivenhederne i deres avancerede forhold. Og Evelyn stiller stadig større krav om ydmygelse.

Efterhånden begynder kravene at gå Cynthia på. Ikke kun psykisk, da hun er bange for at miste Evelyn, men også fysisk, da både alderen og fysiken begynder at spille ind. Helt galt bliver det, da Evelyn tilsyneladende er ved at indlede et forhold til en anden kvinde ...

Der er ikke mange fingre at sætte på The Duke of Burgundy. For filmen, der markerer Sidste Babett Knudsens internationale gennembrud, er bragende flot håndværk, med glimrende lyd og billede.

Ligeledes er skuespillet i top. På trods af, at man egentlig ikke rigtig kommer ind under huden på bare én af de to hovedpersoner, spillet af Sidse Babett Knudsen og Chiara D'Anna.

Instruktøren, Peter Strickland, der også har stået for manuskriptet, maler et billede af ikke blot et forhold mellem to personer af samme køn. Men også et forhold, hvor dominans og underkastelse indgår som en ingrediens.

Og rammen om billedet er endnu et maleri. Af en unavngiven verden, tilsyneladende klinisk renset for mænd, hvor næsten alle tilsyneladende bruger deres tid på studier og foredrag.

Faktisk ganske fascinerende og med mange små detaljer, der absolut tåler gensyn for at fange dem. Problemet er så bare, at jeg fandt The Duke of Burgundy langtrukken og temmelig intetsigende, trods den flotte indpakning.

Måske jeg bare ikke fatter den dybere mening med filmen, der ellers har fået fremragende anmeldelser. Men mit krav til en film er, at der skal være både indhold og indpakning. Og her følte jeg mig desværre skuffet.

Måske det skyldes, at så meget i filmen blot antydes. For The Duke of Burgundy, der varer 101 minutter, kunne lige så vel have været en erotisk film af de mere kinky slags, hvis altså der havde været lidt mindre antydning og lidt mere svesken på disken.