Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
The Door (2009)
 
 
  Genre: Drama
Instruktør: Anno Saul
Medvirkende: Mads Mikkelsen, Jessica Schwarz, Valeria Eisenbart m.fl.
Varighed: 99 minutter
  Originalsprog: Tysk
Distributør: NTC Film
Udgivet: 1. marts 2011
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Kunstmaleren David Andernach bor i en pæn lille forstad med sin kone Maja (Jessica Schwarz) og deres lille datter Leonie (Valeria Eisenbart).

Alt ånder fred og idyl - set fra Davids synspunkt. Han kan male derhjemme, mens konen arbejder, og engang imellem stikke over til sin nabo, Gia (Heike Makatsch), for at få lidt fysisk inspiration.

Under en sådan seance lader han Leonie ude af opsyn, og selv om det ikke er så forfærdelig længe, falder den lille pige i swimmingpoolen og drukner.

Fem år senere, i 2008, er David kun en skygge af sig selv. Han er ædt op af skyldfølelse og skam. Ægteskabet med Maja er røget, og hun er kommet videre i sit liv og har fået sorgen nogenlunde i baggrunden.

Efter endnu engang at have opsøgt Maja og hendes nye mand i håb om tilgivelse, forsøger David at begå selvmord. Dette mislykkes, men på forunderlig vis kommer han til en dør og her starter hans liv igen. Netop den skæbnesvangre dag, hvor han var utro og Leonie druknede.

David får nu muligheden for at rette op på sine fejl, men lykken har sin pris. Og denne pris er meget høj ...

The Door (Die Tur) er lavet på baggrund af Akif Pirincci's roman Die Damalstür fra 2001 og er en dybt tankevækkende historie.

Det er en film, man kan se blot for underholdningens skyld, og her bliver man bestemt ikke skuffet. Men historien byder også på mange spørgsmål af mere filosofisk art.

For hvis man nu kan ændre sin skæbne og dermed også andres, hvor meget rod laver man så i det hele taget? Og er det det værd, når det kommer til stykket?

Mads Mikkelsen spiller hovedrollen som David, og han er perfekt castet til denne rolle. Mads Mikkelsen er en blændende dygtig skuespiller, men i mine øjne har han kun et ansigtsudstryk - nemlig intet.

Men i The Door formår han at give sit rå macho image et anstrøg af tung tritesse, og ingen kan overhovedet ikke være i tvivl om hans sorg og forbitring.

The Door er en spændende historie, som absolut kan anbefales. Ydermere vinder filmen ved et gensyn eller to. Der er mange små detaljer, man nok misser i første omgang - netop på grund af spændingen og den komplekse handling.

Hvis man af en eller anden grund ikke ønsker at se The Door med original tysk tale, kan man vælge engelsk dubbing - stadig med danske undertekster. Forøvrigt vil det amerikanske filmselskab Optimum genindspille filmen, men om Mads Mikkelsen også får lov at have hovedrollen i den amerikanske version, melder historien endnu intet om.

The Door er en intens, spændende historie, som overrasker og sætter store spørgsmålstegn ved moral, liv og død. Det hele skildret af veloplagte skuespillere, ikke mindst Mads Mikkelsen, Jessica Schwarz og lille Valeria Eisenbart.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
RadonHuset
© 2005-2017