Forside
Forside
Shenmen - akupunktur med hjertet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 256
The Devil's Rejects (2005)
 
 
  Genre: Gyser/Exploitation
Instruktør: Rob Zombie
Medvirkende: Sid Haig, Bill Mosely, Sheri Moon Zombie m.fl.
Varighed: 104 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Nordisk Film
Udgivet: 6. marts 2007
Anmeldt af: Katja Tinmark
 
 
The Devils Rejects er fortsættelsen af House of a 1000 corpses fra 2003, hvor Rob Zombie også var instruktør. Året er 1978, stedet er Texas og den yderst psykopatiske familie Firefly er omringet af politiet under ledelse af den lige så psykopatiske sherif John Qoincy Wydell (William Forsythe).

Efter en længerevarende skudduel, hvor fire politibetjente må lade livet, lykkes det den lille familie at flygte, med undtagelse af Mor Firefly (Leslie Easterbrook). Hun ryger direkte i kachotten.

Den måske en anelse degenererede familie bestående af Captain Spaulding/James Cutter (Sid Haig), Otis (Bill Mosely) og sidst men ikke mindst sexede Baby Firefly (Sheri Moon Zombie) starter en yderst blodig flugt, men dette forhindrer dem absolut ikke i at udøve deres "hobby" - at slå andre mennesker ihjel og helst på de mest brutale og bestialske måder.

Handlingen i The Devils Reject er nem at overskue. Det drejer sig kun om hævn, drab og vold. Meget enkelt. Der er ingen moral, og ingen er helte. Selv sheriffen, som burde være en helt, er et ualmindeligt dumt svin. Og af en eller anden årsag, begynder man som tilskuer, at holde lidt af den lille familie. De har trods alt et unikt familiesammenhold og fælles interesser.

The Devils Rejects er meget blodig og voldelig, og dog er der en pæn portion humor. Især i dialogerne. Det er ikke den store skuespilkunst, der lægges for dagen, men det opvejes derimod af personlighederne samt det visuelle.

The Devils Reject er ikke en gyserfilm, men den hører ind under exploitationsgenren, hvilket er en mere barsk måde at lave film på. Exploitationsfilm indeholder meget ofte overdreven vold, sex og meget blodige scener. Genren bryder med tabuer og undgår de gængse regler for film.

The Devils Reject er en god gyser i den bedre ende af skalaen. Men er man ikke til hardcore vold, blod og splat, er det nok ikke lige denne film, man skal sætte i afspilleren. Men se den endelig, hvis ens interesser ligger inde under det bizarre, det rå og ekstrem voldelige iblandet en god del humor.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
RadonHuset
© 2005-2017