Hongi (James Rollleston) er høvdingesøn. I en Mãori krigerstamme. Hongi er dog langt fra nogen stor kriger.

Derfor er han ikke meget bevendt, da stammen en nat bliver overfaldet af den blodtørstige Wirepa (Te Kohe Tuhaka) og hans krigere fra en anden stamme. Stort set hele Hongis stamme bliver udryddet, inklusive hans far.

Traditionerne foreskriver, at Hongi nu skal hævne faderen og stammens endeligt. Og trods sin unge alder og manglende evner som kriger, indleder Hoongi jagten på drabsmændene.

Forfølgelsen bringer Hongi ind i det berygtede og forbudte Dødeland. Her kommer han i kontakt med den sagnomspundne Warrior (Lawrence Makoare), der har regeret området i årtier.

De to indgår en alliance og Hongi lærer hurtigt at blive en bedre kriger. Men de to er oppe mod en større gruppe, erfarne krigere, der ikke giver sig uden kamp.

Blodet flyder da også i adskillige omgange. Inden det endelige, blodige opgør mellem mellem Hongi og Wirepa kan stå ...

The Dead Lands skildrer mãorierne - New Zealands oprindelige, hårdføre befolkning, der flyttede dertil fra Polynesien. Filmen udspilller sig i tiden før de første europæere bosatte sig. En tid, hvor landet var domineret af skove.

Men det var også en tid med knaphed, hvor der var hård kamp om de sparsomme ressourcer mellem de forskellige stammer. Det førte til drabelige kampe og kannibalisme var almindeligt som en kilde til protein.

Hævn-temaet er langt fra nyt, men er vel også et af de mest klassiske. Men The Dead Lands handler også om ære og at vokse med en opgave - trods alle odds.

Instruktøren, Toa Fraser, og resten af holdet bag filmen, synes umiddelbart at være sluppet godt fra opgaven. For der bydes på en høj grad af realisme (så godt som det nu engang kan bedømmes).

For eksempel tales der udelukkende mãori i The Dead Lands. Sammen med billederne fra den barske, men betagende, new zealandske natur, er det med til at fastholde realismen.

Skuespillet er godt og træværdigt, men det kan til tider være svært at skelne mellem de forskellige karakterer. Det er synd, da det kan skabe forvirring.

De mange kampscener fortjener at blive nævnt. De er barske og blodige, men skulle også give et godt billede af de våben, de oprindelige mãorier gjorde brug af.

Action skorter det bestemt ikke på. For de blodige opgør synes at afløse hinanden i en nærmest endeløs række i de 103 minutter, filmen udspiller sig over.

The Dead Lands er på mange måder en bragende flot film, og den er absolut værd at prøve kræfter med. Men desværre fik filmen mig ikke helt op at ringe, hvilket afspejles i den endelige, samlede vurdering.