Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 256
The Dark (2005)
 
 
  Genre: Gyser
Instruktør: John Fawsett
Medvirkende: Maria Bello, Sean Bean, Sophie Stuckey m.fl.
Varighed: 83 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Nordisk Film
Udgivet: 15. august 2006
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Adele (Maria Bello) tager med sin datter Sarah (Sophie Stuckey) til den walisiske kyst for at besøge James (Sean Bean), Sarahs far.

Der er lidt ugler i mosen mellem Adele og James, og man fornemmer blot, at de to er gået fra hinanden, men hvor om alting er, hygger de sig alle tre sammen i det smukke men barske landskab.

Der begynder at ske uforklarlige ting, får begår selvmord, mystiske lyde og så videre. Det ender med, at Sarah forsvinder, og hun frygtes druknet.

Der dukker nu flere og flere mystiske hændelser op, blandt andet en lille pige, der døde for over 60 år siden, og svarene på gåderne skal findes i et masseselvmord 60 år tidligere.

Det er en god gedigen gyser, der har alle de elementer, jeg sætter næsen op efter i denne genre. Historien kører en del på det visuelle og psykiske, og det er rimeligt effektfuldt. Maria Bello er fremragende i sin rolle, som moderen, der vil gøre alt for sit barn.

Karakteren har svinget mellem de fire og fem klaptræer, men grundet det fuldstændige mystiske og overnaturlige, som kammer over i historien, er det altså landet på fire klaptræer, men det skal lige nævnes, at det er fire meget store klaptræer. Men på en eller anden facon får instruktøren samlet trådene igen og igen.

Jeg er måske en for garvet gyserfan, for jeg ved, nogle af mine venner ville skrive, at denne film simpelthen bare kan skræmme kropsvæsker ud af blæren. Og det vil jeg gerne give dem ret i. Især er der nogle ganske gruopvækkende, grimme, ondskabsfulde scener om trepanering, der giver en lidt kvalme og et godt gys. Så nu er I advaret - det var jeg ikke.

The Dark byder på et godt gys i ualmindelige smukke omgivelser. Så sæt den i afspilleren en sen nattetime og bliv opslugt af dette stærke og mystiske univers med mytologiske undertoner.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
RadonHuset
© 2005-2017