Lacey (Suzanna Love), hendes mand, Jake (Ron James), og deres lille dreng bor på et mindre landbrug sammen med Laceys moster og dennes mand, samt Laceys stumme bror, Willy (Nicholas Love).

Willy er stum, eller det vil sige, han vil ikke tale og har ikke gjort det, siden han tyve år tidligere slog sin mors psykopatiske elsker ihjel. Dette drab så Lacey i et spejl, og hun forfølges stadig af tilbagevendende mareridt.

De to søskende har ikke haft kontakt med moderen siden den fatale aften, men pludselig får Lacey et brev om at moderen gerne vil se sine børn, inden det er for sent.

Laceys mareridt tager til i styrke, og for at mane fortidens dæmoner i jorden, besøger Lacey og Jake barndomshjemmet stærkt opfordret af Laceys psykiater. Og nu er det ikke blot mareridt i drømmeverdenen ...

The Boogeyman er en fin lille gyser - set med 1980 brillerne på. Den har de gængse elementer såsom mystik, dæmon, mord, psykiater, præst og overnaturlige kræfter.

Derudover er skuespillet rimelig godt. Plottet er, hvad man nu kan forvente, men igen set med de gamle briller på, kan jeg godt forestille mig, at filmen har kunnet skræmme en vis legemesdel ud ad bukserne.

Instruktøren, Ulli Lommel, formår at skabe en tilpas dyster og til tider skræmmende stemning, hvilket er et stort plus for den genre.

The Boogeyman blev en af tidernes største independentsuccesser med over 35 millioner dollar i indtjening, og det er godt nok lidt af en slat og bedrift på det tidspunkt.

The Boogeyman er en udmærket lille gyser at muntre sig med trods dens mange år på bagen. Det er en af de bedre gysere fra den tidsperiode, jeg har set, og jeg kan kun anbefale den.