Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
The Beguiled (1971)
 
 
  Genre: Drama
Instruktør: Don Siegel
Medvirkende: Clint Eastwood, Geraldine Page, Elizabeth Hartman m.fl.
Varighed: 101 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: NTC Film
Udgivet: 9. september 2009
Anmeldt af: Jann kalf Larsen
 
 
Under den amerikanske borgerkrig bliver nordstatssoldaten John McBurney alvorligt såret i en skudveksling med en sydstatssoldat. Han bliver dog fundet af en pige, der er i skoven for at plukke svampe.

Pigen bringer den hårdt sårede soldat til den skole for unge piger, hvor hun selv bor. En lidet populær beslutning, da John McBurney jo er den onde fjende og egentlig burde have været efterladt til at dø i skoven.

Lederen af skolen, Martha Farnsworth (Geraldine Page), beslutter dog at de skal forsøge at redde soldatens liv. Om ikke andet, så for at kunne udlevere ham til sydstatstropperne - så kan de tage sig af ham.

Men John McBurney går i gang med en sand charmeoffensiv og inden for kort tid er de ellers ensomme kvinder og piger dybt betaget af ham. Snart begynder han også at forføre pigerne hver for sig og holder sig end ikke tilbage fra at kysse med de unge piger.

John McBurney viser sig dog kun at holde af en enkelt person - sig selv. Da han tilmed får sat sit ben af grundet koldbrand, bliver han mere og mere ondskabsfuld overfor sine omgivelser - ikke mindst de kvinder og piger, der har reddet hans liv i flere omgange.

Men kvinderne og pigerne ender dog med at blive vinderne i denne meget mørke film, der absolut ikke byder på en lykkelig slutning. Mere skal ikke røbes af hverken handling eller slutning. The Beguiled bør i stedet opleves!

Mange, heriblandt jeg selv, forbinder mest Clint Eastwood med de barske, men retskafne roller. Derfor er det lidt af en omvæltning at opleve Diry Harry-helten i rollen som et gennemført dumt svin. For det er netop hvad hovedpersonen i The Beguiled er.

Men filmen beviser til fulde, at Clint Eastwood er langt mere end den stille, ensomme cowboy eller den barske strømer, man mest kender ham som. Her får han virkelig lov at folde sig ud som den dygtige karakterskuespiller, han er.

masser af ros til denne anderledes, meget mørke film med et væld af erotiske undertoner. Til gengæld skal distributøren have ris for at insistere på at kalde The Beguiled for en western. For western-fans vil uden tvivl føle sig meget snydt.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Akupunktur og massage
© 2005-2017