Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
The Accidental Husband (2008)
 
 
  Genre: Komedie
Instruktør: Griffin Dunne
Medvirkende: Uma Thurman, Colin Firth, Jeffrey Dean Morgan m.fl.
Varighed: 87 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Nordisk Film
Udgivet: 22. september 2009
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Emma Lloyd (Uma Thurman) er radiovært på programmet R.E.A.L. Love, hvor hun rådgiver primært kvinder om den svære kærlighed. Hun er ved at udgive sin første bog og skal giftes med sin forlægger Richard (Colin Firth). Det kører bare på skinner for hende.

Et andet sted i byen planlægger brandmanden Patrick (Jeffrey dean Morgan) sit bryllup med kæresten Sophie. Indtil Sophie ringer til Emma Lloyd og lufter sin usikkerhed over det kommende bryllup. Emma giver et glimrende råd og brylluppet bliver aflyst.

Dette bliver Patrick naturligvis vred over og han er rasende på denne såkaldte kærlighedsekspert, der blander sig i andres liv. Nu er det pay back tid og med hjælp fra en hacker, får han lavet en vielsesattest, der viser, at han og Emma er gift.

Dette er ikke godt for Emmas kommende bryllup. Hun vil derfor have annulleret vielsesattesten, men dette kræver Patricks underskrift og de mødes.

Men brandmanden kan andet end at slukke brande, han kan også sætte hjerter i brand, og snart er der vendt op og ned på alles liv ...

Det hele er set før, men alligevel er The Accidental Husband en rigtig feel good film, og nok mest en rigtig tøsefilm. Der er masser af dejlig humor og sjove episoder uden at den kommer til at gå i tomgang eller selvsving.

Uma Thurman er i topform, men det er især Jeffrey Dean Morgan i rollen som Patrick, der hiver historien op. Han har en lune og et glimt i øjet, som bare er en fryd, og så skader det bestemt ikke, at han er lidt af en steg at se på.

The Accidental Husband er en sød og hjertevarm komedie om kærlighedens veje og vildveje, og er et oplagt valg at sætte i afspilleren til en tøseaften.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Alt om det at være katteejet
© 2005-2017