Forside
Forside
Shenmen - akupunktur med hjertet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 37
Teletubbies (1996)
 
 
  Genre: Børne-tv
Instruktør: -
Medvirkende: Loa-Loa, Dipsy, Winky m.fl.
Varighed: 54 minuttter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Nordisk Film
Udgivet: 27. juni 2006
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Disse to Teletubbies-film, Igen igen! og Gemmeleg er gået lidt på omgang blandt anmelderne på filmnytDVD.dk, og nu er de altså havnet i min afspiller. Igen. Anmelderne ville meget gerne anmelde disse børnefilm, men hvordan anmelde noget, man ikke forstår et kuk af?

Nå, men jeg stiller ikke op for bollemælk, men mit problem er, at jeg ikke har børn i målgruppen, som er, vil jeg skyde på, under et år. Teletubbies konceptet er specielt designet for førskolebørn og helt små børn, og formålet er at hjælpe de små med at koordinere syns- og høresansen.

Jeg fandt i min bekendtskabskreds en gammel veninde, der har en lille pige på 11 måneder, og jeg har faktisk ikke set min veninde, siden hun fødte Maria, så det var jo en kærkommen lejlighed til at invitere til lidt sommermad og Teletubbies.

Det lyder som en ren reklame: Inviter din veninde og tilsæt dette vidunderlige produkt, så får I en pragtfuld aften. Nå, i dette tilfælde var det vidunderlige produkt Teletubbies.

Maria blev placeret i sin babystol foran fjernsynet, og Gemmeleg blev sat på. De første ti minutter var hun helt helt stille. Øjnene kørte rundt i hovedet på hende, og hun kom med gurglelyde. Men efter ti minutter var hendes koncentration opbrugt, og hun ville hellere lege med sit medbragte legetøj.

Det samme skete med Igen igen!, men da vi kom frem til delen, hvor Dipsy danser sin helt specielle dans, var Maria helt opslugt. Og vi voksne havde lidt kvalitetstid.

Jeg ved ikke, hvorfor Teletubbies er så populær blandt helt små børn. Jeg synes, det er noget frygteligt pjat, og jeg forstår det ikke, men man må lade "opfinderne" af konceptet, at de har skudt en gylden Teletubbie, for det globale brand har generet detail salg for over 13,2 billioner danske kroner siden 1997, og alene sidste år har konceptet haft en global omsætning på 370 millioner danske kroner. Ganske godt gået for nogle figurer, der har mærkelige gevækster på hovederne og skærme på maverne.

De tre klaptræer er måske en uretfærdig karakter, jeg ved det ikke, for Maria kan jo ikke give sit besyv med, men hendes savl og glade grynten over Dipsy, indikerer de tre klaptræer.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
RadonHuset
© 2005-2017