Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Telefon til chefen (1972)
 
 
  Genre: Thriller
Instruktør: Jean Pierre Melville
Medvirkende: Alain Delon, Catherine Deneuve, Richard Crenna m.fl.
Varighed: 98 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Another World Entertainment
Udgivet: 17. marts 2013
Anmeldt af: Johnny Josefsen
 
 
Jean Pierre Melville er ikke en hvilken som helst instruktør. Han var en af de mange instruktører, der gjorde sig bemærket i løbet af ”den nye bølge” i Frankrig gennem 1960'erne.

Her gjorde alskens unge instruktører op med den gamle filmindustrim, der efter mange år på toppen var begyndt at stagnere. Der blev produceret utallige film i løbet af denne periode. Film, som legede med reglerne og som var filmet på minimale budgetter.

Jean Pierre Melville var en af de mest prominente instruktører fra denne periode. Side om side med blandt andre Jean Luc Goddard og François Truffaut (Den falske brud).

Vi skriver nu 1972, hvor Melville lavede Telefon til chefen (Un flic).

Telefon Til chefen er på mange måder typisk for ”den nye bølge”. En lille film om gangstere på flugt fra loven og politidetektiven, der vækker minder om 1940'ernes Film Noir.

Det er en realistisk skildring af et dramatisk forløb, der går tæt på både de kriminelle og lovens forkyndere. Som i Quentin Tarantinos Reservoir Dogs starter det hele med et forfejlet bankrøveri, hvor en af de kriminelle bliver såret. De går under jorden, mens bandelederen Simon (Richard Crenna) planlægger deres næste ambitiøse kup.

Det hele kompliceres dog yderligere. Simon er nemlig gode venner med politikommissæren Edouard Coleman (Alain Delon), der er på sporet af dem.

Telefon til chefen er mere end en film om bankrøvere og politi. Det er en film, der tager en menneskelig tilgang til emnet og giver os et indblik i livet i begge verdner.

Politikommissæren kæmper med en tragisk forelskelse, mens Simon må komme til tåls med sit problematiske venskab med politikommissæren. Samtidig skal Simon også gennemføre sit ambitiøse kup.

Der er plads til spænding og drama i denne film, men den har desværre øjeblikke, hvor den føltes langtrukken. Særligt i flere af scenerne, hvor de kriminelle udfører deres kup.

Filmens introduktion er gribende og dramaet er interessant. Men der er steder, hvor spændingen fejler og intensiteten daler drastisk.

Det er dog under alle omstændigheder en seværdig film. For de ting, den gør godt, gør den rigtig godt.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Alt om det at være katteejet
© 2005-2017