Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Tara Road (2005)
 
 
  Genre: Drama
Instruktør: Gillies MacKinnon
Medvirkende: Olivia Williams, Andie MacDowell m.fl.
Varighed: 96 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: SF-Film
Udgivet: November 2006
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Amerikanske Marilyn (Andie MacDowell) mister sin eneste søn i en tragisk motorcykelulykke på hans 15 års fødselsdag. Irske Ria (Olivia Williams) mister sin mand, ikke på tragisk vis, men den klassiske - til en yngre model, der tilmed er gravid.

Begge kvinder er dybt fortvivlede over deres situation og er fastlåste i ubeslutsomhed. De kender ikke hinanden, men Marilyn tager en beslutning og ringer til Rias mand, der er ejendomshandler, som hun tidligere har mødt på en tur til Irland. Hun ønsker at få lidt luftforandring og vil til Irland.

Rias mand er af naturlige årsager ikke hjemme, så det bliver Ria, der tager telefonen. Meget hurtigt får de to kvinder aftalt at bytte hus i to måneder, og inden længe er Marilyn på vej til Irland og Ria på vej til Amerika.

Det bliver på alle måde en kickstarter for de to kvinder, der nu skal finde sig til rette i uvante omgivelser med fremmede mennesker omkring sig. De så at sige både bytter hus og venner, og dette i sig selv giver nye udfordringer og mere tid til fordybelse i navlebeskuelse.

Når man nu ikke kan overskue at klare sine egne problemer, er det jo altid nemmere at ordne andres. Sådan er det på film, og sådan er det i virkeligheden, og de to kvinder kommer til at blande sig godt og grundigt i hinandens problemer og
trængsler.

Tara Road er bygget op over bestselleren fra Maeve Binchys roman af samme navn, og det var lidt med gru, jeg satte skiven i afspilleren, for Maeve Binchy står for mig som noget pladderballeromantik. Så jeg blev en anelse overrasket.

Historien er faktisk god, om end noget søgt og en udpræget tøse-ting. Både Olivia Williams og Andie MacDowell virker rimelige troværdige i deres roller, desværre er de perifere roller meget amerikanske, nærmest en parodi på diverse soap-operaer, og det trækker fra i klaptræerne.

Tara Road er meget forudsigelig, og man aner lynhurtigt begivenhedernes gang. Her er kun en gruppe mennesker, der er vinderne, og det er kvinderne, der på trods modgang og følelsesmæssige vippeture, er de stærke og beslutningsdygtige.

Engang imellem er det rart at sætte en uforpligtende DVD-film i afspilleren. En man ikke skal tænke for meget over eller forholde sig dybsindigt til.

Tara Road er en sød, lille hjertevarm historie om livets tilfældigheder. En rigtig søndags-film, der kan nydes med varm kakao og nybagte boller.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Alt om det at være katteejet
© 2005-2017