Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 78
Anders Matthesen - Tal for dig selv (2004)
 
 
  Genre: Stand-up
Instruktør: -
Medvirkende: Anders Matthesen
Varighed: Grin til flere dage
  Originalsprog: Dansk
Distributør: ArtPeople
Udgivet: 2005
Anmeldt af: Jann Kalf Larsen
 
 
Anders Matthesen har en vis portion humor, det er der vist ingen tvivl om. Men at han kan tryllebinde mig i flere timer, så tårerne løber ned af kinderne, havde jeg egentlig ikke forventet. Uanset hvad, så er der underholdning for alle pengene.

Jeg havde fået DVD'en til anmeldelse, men var egentlig ikke i humør til at se den lige nu og her, så jeg tog den med til en god ven, der havde inviteret på middag (den var også rigtig god - jeg nuppede resterne med hjem).

Og vi hyggede os ganske gevaldigt. Til at starte med havde jeg et lille smukt pelsdyr på skødet, men efterhånden som jeg hulkede af grin, væltede fruen ind i en seng - det er trættende at have besøg, når man også skal jage katte væk fra ens synsfelt ...

Anyhow, jeg har haft en fantastisk dag. Glimragende mad - jeg er så mæt, at jeg vist snart revner på midten, men denne anmeldelse skal bare i kassen. Jeg har fået bestilt en masse domæne-navne (kassekredit er vidunderligt), så jeg forhåbentlig snart kan komme til at tjene lidt penge ;-)

Nå, men den slags problemer behøver I ikke at bekymre jer om. Det er lidt mine problemer, så jeg trængte til lidt god mad (gode venner er sgu ikke at foragte) og - ikke mindst - et godt grin, og det fik jeg! Faktisk så godt et grin, at denne DVD bør være en del af samlingen på hylden med DVD-film.

Det er Anders Matthesen på slap line. Og selv, når han svarer på spørgsmål fra publikum, kan han fyre en replik af, der får dig til at trække på smilebåndet. Jeg glæder mig faktisk allerede til hans næste show, og om jeg så skal samle flasker eller anmelde skodfilm, skal jeg nok komme til at opleve det. Du kan se hans aktuelle tour-plan her.

Og jo, manden er skam morsom nok, men han har sgu mange pointer og meninger, der er værd at tænke over. Og det uanset det hele er pakket ind i et befriende grin eller blot et smil på læben!

Så trods de deprimerende rudekuverter, jeg kom til at åbne, så endte det med at være pragtfuld mad, godt selskab og fed underholdning før og efter maden. Det er en DVD, jeg glæder mig til at se igen ;-)

Nå ja, nævnes skal lige, at optagelsen, hvor over 3.000 så på, strækker sig over to DVD'er. Der bydes på masser af ekstra-materiale, der kan give endnu et grin, men det må du jo have til gode ;-)

Jeg ville meget gerne give denne DVD mindre end 6 stjerner, men det lader sig altså ikke gøre! For sjældent har jeg grint så meget.

Så håber jeg bare, at denne anmeldelse er læseværdig, for nu er jeg ikke kun mæt, men også meget træt. Så jeg vil finde en seng og trække en kat over hovedet ;-). Jeg vågner med garanti med et smil på læben i morgen ...
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Alt om det at være katteejet
© 2005-2017